Områdeopdelingen i forbindelse med nyvalg til lokaludvalg
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Valby Lokaludvalg drøfter og godkender, at formandens forslag til områdeopdeling foreslås på opstillingsmødet den 27. februar 2013.
Problemstilling
På opstillingsmødet 27. februar 2014 skal de, der har tilmeldt sig, beslutte hvilke områder, der skal danne grundlag for sammensætningen af det nye Valby Lokaludvalg. Valby Lokaludvalg har førhen fastlagt opdelingen med et tema for hvert valgt medlem. Formanden foreslår at ændre den tidligere praksis og i stedet foreslå fem valgområder til hvilke der vælges to eller flere medlemmer. Selve opstillingsmødet beslutte endeligt områdeinddelingen samt antallet af medlemmer for hvert område.
Løsning
Valby Lokaludvalg drøfter og godkender, at formandens forslag til områdeopdeling foreslås opstillingsmødet den 27. februar 2013.
Forslag til valgområder:
- Idræts- og fritidsliv
- Kultur og Integration
- Børn og Unge
- Social, Sundhed og Ældre
- Fysisk Planlægning, Miljø og Erhverv
Repræsentation
Valby Lokaludvalg har 23 medlemspladser og dertil 2 suppleantpladser for hvert medlem. I det nuværende lokaludvalg er der 16 pladser til foreningslivet og 7 pladser til de partier, der er repræsenteret i Borgerrepræsentationen. Med resultatet af kommunevalget den 19. november 2013 bliver der muligvis ændret på dette i det det er antallet af partier i Borgerrepræsentationen der er bestemmende for antallet af foreningspladser i Lokaludvalget.
Opfordring fra formanden
Formanden opfordrer til at Lokaludvalgets nuværende medlemmer spiller en aktiv rolle i rekrutteringen af nye medlemmer ved at informere medlemmernes respektive netværk om opstillingsmødet d. 27. februar og informationsmødet d. 25. nov. 2013 kl. 19.00 – 20.30 i Valby Kulturhus, 5. sal.
Der ligger nu materiale på Lokaludvalgets hjemmeside og Facebook som Lokaludvalgets medlemmer og suppleanter kan linke til m.v.
Økonomi
Videre proces
Områdeinddelingen, lokaludvalget godkender, vil blive foreslået på repræsentantskabsmødet den 27. februar 2013.