Mødedato: 12.09.2006, kl. 18:30

Godkendelse af opstart af Netværksprojekt

Godkendelse af opstart af Netværksprojekt

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 12. september 2006

 

 

Åbne punkter

 

5.      Godkendelse af opstart af Netværksprojekt

VL   77/2006

at Valby Lokaludvalg godkender nedenstående kommissorium for Projekt Valby Netværker.

 

RESUME

Valby Lokaludvalg besluttede den 8. august 2006 i forbindelse med budget for puljemidler 2006 at afsætte midler til et projekt, der skal samle netværker i Valby.

 

Der blev i den forbindelse nedsat en ad hoc-gruppe bestående af Jacob Schriver, Ejner Jensen, Bjarne Fjelksted og Karen Lumholt, som har drøftet kommissorium og formålsbeskrivelser på baggrund af indmeldinger fra de faste arbejdsgrupper(på nær sundhedsgruppen).

I denne indstilling bedes Valby Lokaludvalg om tilslutning til kommissorium og formålsbeskrivelse for "Projekt Netværk". Der beskrives i kommissoriet formål og krav til projektet. Efterfølgende vil ad-hocgruppen og sekretariatet udforme endeligt projekt, som forelægges for Valby Lokaludvalg i efteråret 2006.


SAGSBESKRIVELSE

Formålsbeskrivelse for Projekt Netværk.

For at styrke netværkerne i Valby ønsker Valby Lokaludvalg at iværksætte et projekt, der skal indsamle informationer om foreninger, organisationer, institutioner, græsrødder, samt grundejerforeninger, andelsforeninger, almennyttige boligforeninger mv. som samles til et "Valby Netværk."

 

Valby Lokaludvalg har på sit ordinære møde den 8. august 2006 besluttet at iværksætte Projekt "Valby Netværk".

 

Formålet er, at Valby netværket skal være:

 

1. Et redskab, som kan sætte Valby Lokaludvalg i stand til at komme i dialog med alle de rigtige interessenter på alle serviceområder.

 

2. Et redskab, som sætter borgerne i stand til at få informationer om foreninger, aktiviteter og aktuelle sager som Valby Lokaludvalg arbejder med.

 

3. Skabe opmærksomhed omkring netværker i Valby, fremme kontakter og være basis for at udvikle projekter.

 

 

Proces for udvikling af Valby Netværker

På mødet blev nedsat en adhoc arbejdsgruppe bestående af Karen Lumholt, Jacob Schriver og Bjarne Fjelksted.

 

De faste arbejdsgrupper under Valby Lokaludvalg (ekskl. Sundhedsgruppen) har haft mulighed for at drøfte ønsker og definere indholdet af projektet, og efterfølgende har sekretariatet og arbejdsgruppen udarbejdet følgende overordnede formålsbeskrivelse:

 

Krav til projektet:

·        At skabe et system for registrering, indsamling og opdatering af kontaktoplysninger over netværker og foreninger i database med henblik på inddragelse i høringssager og udvalgets egne initiativer, som kan ramme præcist i forhold til målgruppe og interessenter.

 

·        At der kan sikres en bredere repræsentationer af foreninger og netværker ved næste repræsentantskabsmøde.

 

·        At synliggøre eksisterende netværker og formidle kendskab mellem netværker i Valby

 

·        At understøtte eksisterende netværker igennem vidensdeling og udveksling af erfaringer på tværs af bydelen og forvaltningsområder, fremhæve de gode eksempler og udveksle ideer på hvad der fungerer til brug for andre.

 

·        At gøre det nemt for foreninger/projekter m.m. at finde ildsjæle, som vil arbejde på deres projekter.

 

·        Igennem research og opsøgende arbejde at afdække uformelle, netværker, herunder ildsjæle og nøglepersoner, som arbejder lokalt.

 

·        Via hjemmeside at gøre det muligt for valbyborgerne at søge oplysninger om netværker, kontaktpersoner og aktiviteter/kalender for arrangementer på forskellige områder.

 

·        At projektet skal være igangsættende og debatskabende f.eks. på integrationsområdet.

 

·        At styrke civilsamfundet i Valby igennem dialog og skabelse af kontakter imellem valbyborgere.

 

 

Organisering

Sekretariatet er ansvarlig for ansættelse af eksterne konsulenter eller projektmedarbejdere.

 

Valby Lokaludvalg besluttede på mødet en arbejdsgruppe bestående af Karen Lumholt, Jacob Schriver, Bjarne Fjelksted og Ejner Jensen.

 

Arbejdsgruppen fungerer, som styregruppe for projektet.

 

Projektgruppen og sekretariatet vil inddrage eksterne konsulenter til konceptudvikling, som lever op til kravene beskrevet i kommissoriet for Valby Netværker i løbet af efteråret 2006. Valby Lokaludvalg vil få forelagt koncept og endelig procesplan for implementering af Valby Netværker ultimo 2006 med henblik på implementering i 2007.

 

 

ØKONOMI

 

Udgifterne til projektets gennemførsel afholdes af de afsatte midler på budgettet for Puljemidler til Projekt netværker på IM konto 065111.

 

 

HØRING

-

 

 

MILJØMÆSSIG KONSEKVENSER

-

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

 

BILAG

 

 

 

 

Ejner Jensen

 

 

 

 

 


 

Til top