Mødedato: 12.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udmøntning af restmidler til Kvartermanager

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1)      At Valby Lokaludvalg udmønter de resterende 15.000 kr. af bevillingen på 30.000 kr. til brug i forbindelse med det årlige Halloween-arrangement.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har vedtaget at afsætte et rammebudget på i alt 30.000 kr. til Kvartermanagerprojektet. På møde den 10. juni vedtog LU at udmønte 15.000 kr. til lønmidler til kvartermanager Rikke Weischelfeldt, og afsætte resterende 15.000 kr. til aktiviteter. Dem konkrete udmøntning blev lagt i erhvervs- og innovationsudvalget. COWI’s rapport med handlingsplaner for kvartermanageren skulle udgøre grundlaget for udmøntningen.

Udvalget diskuterede udmøntningen på møde den 25. juni. Der var konsensus om, at LU’s penge skal gå til noget udadrettet og synligt. I COWI’s rapport fremgår det, at et ønske fra de handlendes side er, at events bliver færre, men af højere kvalitet.

Udvalget besluttede at indstille, at  de resterende 15.000 kr. udmøntes til at støtte nye initiativer til Halloween. Sidste års Halloween var ikke en stor succes, men det har potentiale til at blive en stor begivenhed, der kan brede sig over hele byen. En aften fuld af uhygge, med musik rundt omkring i byen, udklædte frivillige, en heks på Tingstedet mm. Udvalget stiller sig til rådighed for sparring til ideer og praktisk hjælp til begivenheden.   

Derudover anbefaler erhvervs- og innovationsudvalget af kvartermanageren bruger den sidste tid på at opbygge netværk butikkerne imellem, og skabe en positiv holdning til Handels- og Cityforeningen og samarbejde butikkerne imellem, gøre en aktivitetskalender klar for 2015, og sørge for at hjemmesiden vivavalby.dk er opdateret.

Økonomi

Samlet budget for Valby Lokaludvalgs resterende del af Kvartermanagerprojektet er 15.000 kr.

30.000 kr. blev afsat som en rammebevilling på møde den 13. maj 2014, og 15.000 kr. af dem blev afsat til lønmidler på LU’s møde den 10. juni.

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top