Mødedato: 12.06.2007, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 12. juni 2007

 

 

Åbne punkter

 

9.      Meddelelser

VL   51/2007

Der var på mødet følgende meddelelser:

Toftegårds Plads og den midlertidige indretning møde torsdag kl. 13.00, alle er velkommen

 

Møde i plangruppen med Peter Duelund den 21. juni kl. 17.00 vedr. Toftegårds Plads og Grøntorvet

 

Kirsebærhavens legeplads

 

Ny Ellebjerg

 

 

 

Helhedsplan for Akacieparken

Teknik- og Miljøforvaltningen behandler 6. juni 2007 Helhedsplan for Akacieparken. Valby Lokaludvalg afgav i april 2007 kommentarer til Helhedsplanen. Valby Lokaludvalg havde forinden afholdt møde med repræsentanter fra Beboerforeningen, som gav udtryk for utilfredshed med processen. Valby Lokaludvalg lagde i sine kommentarer vægt på, at beboerne skal sikres bedre repræsentation i projektets styrende organer og beboernes ønsker skal indarbejdes i projektet. Lejerbo lyttede til kommentarerne og i indstillingen står:

"Helhedsplanen har været i høri ng hos Valby Lokaludvalg, som er positive overfor de valgte indsatsområder. Lokaludvalget gør derudover opmærksom på vigtigheden af involvering af beboerne i udviklingsarbejdet og stiller sig til rådighed for projektet (høringssvar vedlagt som bilag 2). På grund af en stram tidsplan under udarbejdelsen af helhedsplanen har beboerinddragelsen være begrænset. Dette ændres under implementeringsfasen, hvor beboerne får større indflydelse."

Valby Lokaludvalg vil blive inddraget i arbejdet med helhedsplanen i Akacieparken.

 

 

Toftegårds Plads på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden

Valby Lokaludvalg behandlede den 8. maj høringssvar til efterretningsnotat vedr. arkitektkonkurrence for Toftegårds Plads. Høringssvar vedlagt. Efterretningsnotatet er på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden den 6. juni 2007. Forvaltningen har vedlagt Valby Lokaludvalgs høringssvar til udvalget, men ikke taget højde for lokaludvalgets synspunkter.

 

Valby Lokaludvalg søger trafikpuljen

På mødet i Valby Lokaludvalg den 8. maj blev det besluttet, at søge midler i Trafikpuljen under Teknik- og Miljøudvalget. Valby Lokaludvalg har i samarbejde med Grøn Valby og borgergruppe i Vigerslevområdet ansøgt om støtte fra trafikpuljen til hastighedsnedsættelse på Vigerslevvej, foranstaltninger og tiltag som f.eks. midterheller og ekstra fodgængerovergang. Det forventes, at hvis forvaltningen vælger at støtte projektet, at det gennemføres på baggrund af dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen, Grøn Valby og borgergruppen.

 

Lukning af Kirsebærhavens bemandede legeplads

Ejner Jensen og Allan Petersen har deltaget i en møderække vedr. lukningen af den bemandede legeplads i Kirsebærhaven. Der gives på lokaludvalgsmødet den 12. juni en mundtlig orientering.

 

Et års fødselsdag for Valby Lokaludvalg sekretariat

Den 1. juni kunne sekretariatet fejre 1. års fødselsdag.

 

Salg af Grønttorvet/opstart af møde om bydelsplan

Et konsortium bestående af et dansk ejendomsselskab og en international kapitalfond har indgået aftale om at overtage Grønttorvet. Overtagelsen sker i 2010-2011. Konsortiet ønsker at udvikle et ideoplæg til en ny bydel. Ideoplægget laves i samarbejde med bl.a. borgerne i Valby og Københavns Kommune.

Udviklingen af Grønttorvet vil indgå som en naturlig del i den næste bydelsplanlægning. Sekretariatet og formanden har d. 14. juni møde med Center for Byudvikling om opstarten af bydelsplanlægningen.

 

 

Brev til Kultur- og Fritidsudvalget om Vandkulturhuset

Valby Lokaludvalg besluttede på sit møde d. 8. maj at skrive et brev vedrørende Vankulturhuset til Kultur- og Fritidsudvalget, Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren. Brevet er evdlagt som bilag.

 

Vejbelægningen i Skolegade

Teknik-og Miljøborgmester Klaus Bondam har svaret på Valby Lokaludvalgs henvendelse vedrørende belægningen på Skolegade. Proceduren er, at entreprenøren skal udbedre vejen, når arbejdet på Porcelænstorvet er færdigt. Kommunen kan ikke i den forbindelse stille krav om anden belægning end den der var i forvejen.

 

Opfølgningssager i efteråret.

Valby Lokaludvalg har i løbet af 1. halvår 2007 arbejdet med en lang række sager, særligt indenfor Teknik- og Miljøforvaltningensområde. Vedhæftet liste over verserende sager, hvor Valby Lokaludvalg endnu mangler svar fra forvaltningen eller mangler at blive inddraget i en proces. Formanden påtænker, at skrive et brev til Ole Bach, der er direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen med opfordring til et møde om, hvordan samarbejdet med Valby Lokaludvalg i de verserende sager og i kommende sager kan udvikles.

 

Verserende sager:

Valby Langgade trafiksanering

Akacieparkens lyskryds/Grøn cykelrute

Cykelsti Carl Jacobsens Vej

Lastvogne på Retortvej

Parkering ved Valby station

 

Øvrige verserende sager:

Fodboldbane ved Kulbanevej(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Byggeri af plejeboliger ved Valby Skole(Sundhedsforvaltningen)

 



 

Til top