Godkendelse af principbeslutning om flytning af sekretariatet til Kulturhuset
Godkendelse af principbeslutning om flytning af sekretariatet til Kulturhuset
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 12. juni 2007
4. Godkendelse af principbeslutning om flytning af sekretariatet til Kulturhuset
VL 57/2007
BESLUTNING
Formanden indstiller, 1. at Valby
Lokaludvalg tager principbeslutning om flytning af sekretariatet til
Kulturhuset i Valby. 2. at Valby
Lokaludvalg bemyndiger formanden til at indgå i forhandling med Valby
Kulturhus. Godkendt |
PROBLEMSTILLING
Der foreligger et
foreløbigt udkast til kontrakt(omdeles på mødet), som omfatter
Der er på nuværende
tidspunkt ikke afklaring på fremtiden for Agendacentret(Grøn Valby), som
sekretariatet i dag deler lokale med.
Der skal ikke
træffes beslutning om indgåelse af lejemålet, da en række forhold endnu skal
afklares omkring indretning, økonomi, funktioner og muligheder for delt
disponeringsret med Grøn Valby og eventuelt andre foreninger. Men det er nødvendigt,
at Valby Lokaludvalg inden sommerferien træffer principiel beslutning om, at
der startes forhandling om lejekontrakt og indretning for, at dette kan indgå i
Kulturhusets planlægning af ombygningen. Ligeledes kan Valby Lokaludvalg varsle
opsigelsen overfor nuværende lejer. Der er et halvt års opsigelse på det
nuværende lejemål. Det foreløbige skøn fra Kultu
rhuset er, at lejemålet først
kan være indflytningsklar til maj 2008.
LØSNING
Det foreslås, at
Valby Lokaludvalg træffer principbeslutning om flytning af sekretariatet til
Kulturhuset under forudsætning af, at udgiften til husleje på
sekretariatsbudgettet for Valby Lokaludvalg ikke i væsentlig grad overstiger
den årlige husleje, som betales i dag (med pris- og lønfremskrivning).
Der er en forudsætning
for indgåelse af kontrakt, at kvadratmeterantal og indretningen af lokaler i
den endelige aftale kan leve op til behovene for drift af sekretariat,
tilgængelighed, opbevaringsplads, mødefaciliteter og eventuelt delt
disponeringsret med Grøn Valby og andre lejere.
Det foreslås, at
Valby Lokaludvalg også i fremtiden samlokaliseres med Grøn Valby.
ØKONOMI
Det må forudses, at
flytningen og indretning af lokaler vil medføre udgifter på
sekretariatetbudgettet i 2007. Valby Lokaludvalg vil få forelagt overslag for
udgifterne i forbindelse med revision af budgettet efter sommerferien.
VIDERE PROCES
Valby Lokaludvalg
vil få forelagt indstilling med beregning af udgifter mv. i forbindelse med revision
af budgettet efter sommerferien, samt endelig indstilling om indgåelse af
lejeaftale, og opsigelse af nuværende lejemål.
BILAG
·
Omdeles
på mødet