Mødedato: 12.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Almene boliger - generelle bestemmelse - høringssvar vedr. forslag til kommuneplan

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. kommuneplantillæg om almene moliger

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget høring vedr. kommuneplantillæg om almene boliger.
Høringsfristen er den 7. juni 2015.

I forbindelse med indgåelsen af finansloven for 2015 er der indgået en aftale om en ændring af lov om planlægning og almenboligloven. Lovforslaget om ændring af lov om planlægning giver kommunen mulighed for at stille krav om op til 25% almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder. Det er en forudsætning for at bruge planbestemmelsen om almene boliger i lokalplanen, at der er optaget retningslinjer herom i kommuneplanen.

Forslaget har tidligere været sendt i forudgående høring. Valby Lokaludvalg behandlede den interne høring på møde i januar. Det foreslåede høringssvar er lavet ud fra det høringssvar, Valby Lokaludvalg afgav i januar.

Løsning

By&Trafik udvalget drøftede på møde den 5. maj høringen og har på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar.
Borgerinddragelse
Det vurderes ikke, at det er relevant at lave borgerinddragelse i denne høring, idet høringen ikke er specifikt lokalt relevant. Emnet kan tages op i forbindelse med høringen om Kommuneplan 2015 eller ved vedtagelse af fremtidige lokalplaner.

Beslutning

Godkendt,
Kim Løfholm fra Liberal Alliance, Jan Winther fra Venstre og Pia Kolind fra De Konservative bemærkede at de ikke støtter høringssvaret.
Til top