Mødedato: 12.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Meddelelser

Indstilling og beslutning

Michael Fjeldsøe deltog i Mødeforum med Overborgmesteren, lokaludvalgsformænd og forvaltningen den 27. april 2014

Problemstilling

Udpegning til Valby Kino
Valby Lokaludvalgs udpegning af Villy Sørensen til Valby Kino skal godkendes af Borgerrepræsentationen, idet udpegning til bestyrelser ikke er udlagt til selvstændig opgavevaretagelse i lokaludvalgene. Dette vil ske den 28. maj.

Indvielse af tunnel
Tirsdag den 5. maj blev tunnelen under Vigerslevvej indviet. Tunnelen er istandsat og herefter udsmykket af skolebørn i samarbejde med en lokal kunstner.
Lokaludvalget har bakket op om initiativet. Der var mødt mange op og se transportminister Magnus Heunicke klippe snoren til tunnelen.

4. maj på Herman Bangs Plads
Mange deltog også i fejringen af 4. maj på Herman Bangs Plads, hvor brassbandet Trut spillede også til fællessang og Flemming Saugmann og Holger K. Nielsen holdt taler. Valby Lokaludvalg har støttet projektet.

Naboorientering Følager.
Valby Lokaludvalg har fået afslag på indsigelse vedr. nedrivning af bevaringsværdig bygning på hjørnet af Gl. Køge Landevej og Følager.

Valby Idrætspark
Kultur- og Fritidsudvalget har vedtaget en ny organisering vedr. idrætsanlæg i København. Lokalt betyder det, at brugerhåndtering og kontakt med foreninger i forbindelse med Valby Idrætspark overføres til Kultur Valby fra 1. juni.

Besparelser på lokaludvalg.
Der har været en del skriverier om besparelser på lokaludvalgene i lokalpressen. Det største besparelsesforslag vedr. sammenlægning af sekretariaterne er taget af bordet. Der resterer i budgetforhandlingerne stadig en mindre besparelse på puljemidler samt 1.3 mill. i effektivisering af arbejdsgange. Konkretiseringen af denne besparelse vil (hvis den vedtages) ske i samarbejde med sekretariaterne og lokaludvalgene.

Udtrædelse af lokaludvalget
Sanne Fejfer Olsen har meddelt at hun udtræder af Valby Lokaludvalg med øjeblikkelig virkning. Det Radikale Venstre vil finde en ny repræsentant til lokaludvalget.

Store Forårsrengøring
Søndag den 19. april var der Store Forårsrengøring i Valby for 9. gang i træk. Ca. 200 borgere deltog og der blev indsamlet knap 700 kg skrald og 454 dåser på blot to timer. Toftegårds Plads var indrettet til et ”grønt byrum” til frokost og musik.

Plantekassedag
Lørdag den 25. april var der plantekassedag på Toftegårds Plads og indvielse af cykellegebanen. Ca. 20 voksne deltog – primært folk fra miljøgruppen. På tre timer blev der bygget 25 flotte plantekasser. Vi fik god hjælp af Tivoligartnerne. Der var ca. 20 børn med til at indvie cykellegebanen. Cykellegebanen bliver flittigt brugt om eftermiddagen af børnefamilie og drenge med skateboards og løbehjul.

Nattergaletur
Søndag den 17. maj er der nattergaletur i Valbyparken kl. 8.30-10.30. Mødested er ved rundkørslen ved Hammelstrupvej. Tilmelding er ikke nødvendig.

Sanketur
Lørdag den 30. maj er der sanketur i Valbyparken kl. 14-15.30 Vi mødes ved Cafe Rosenhaven, Hammelstrupvej. Tilmelding er ikke nødvendig.

Økologisk marked
Lørdag den 13. juni kl. 10 starter der en ny sæson økologisk marked på Valby Tingsted.

Beslutning

Der var følgende meddelelser på mødet:
Den 5. juni holder Michael Fjeldsøe grundlovstale ved arrangementet Kunst på Tingstedet kl. 12.
Der afholdes åben container og sommerafslutning på Toftegaards Plads den 16. juni.
Områdefornyelsen holder afslutning den 22. maj. Sekretariatet vil være der med puljebrochurer osv. Lokaludvalgets medlemmer opfordres til også at deltage.
Birgit Meisel nævnte problemer med krydset ved Toftegårds Plads.
Miljøgruppen har frisket Smedestræde op og plantet til sæsonen.
Til top