Lokalpuljen
Indstilling og beslutning
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte til de indkomne ansøgninger.
Problemstilling
De 14 ansøgninger er:
- Netværket i Valby/Vigerslev - 6 Motivationsdage i 2015
- BestTellers Scenen og Gi en historie - Her skete det
- Fremad Valby - Valbys fodboldpiger har talent
- Brug folkeskolen - Klar, parat, skolestart - en forældrehåndbog
- Nikolaj Kunsthal, SURF Valby og SKIS (Sæt kulturen i spil) - pArt of Valby
- Foreningen Fantasticon - Fantasticon 2015
- Foreningen EUC2015 og Dansk Frisbee Sport Union - Europamesterskaberne i ultimate frisbee 2015
- Teatret Sporenstregs - Tre årtiers Stumhed - en forestilling om dansk films vilde ungdom
- Ålholmhjemmet - Når alt går i Nilfisk
- Kirsten Winther - Guidet tur gennem Valbys hemmelige havebyer (Kulturdagene)
- Palle Pirat - Familieshowet Palle Pirat (Kulturdagene)
- Ulla Rasmussen - Rockbandet Ruth to Hell (Kulturdagene)
- Sankt Annæ Pigekor - Halfdan 100 år! (Kulturdagene)
- Indians in Denmark Forening - Indians in Denmark (Kulturdagene)
Netværkets Kulturcafé er igen stedet -hvor alle aldre kan mødes og blive motiveret og give hinanden nye input - til at lave noget sammen, noget nyt, noget gammelt, få smilene og glæden frem. At mindes og opleve noget som kan gi’ troen på ”at man er go’ nok” og samtidig måske lære noget nyt –men vigtigst er nok at for at få folk til at komme ud blandt andre og se at netværket er et sted man bare hører til! Vi motiverer hinanden til ”bevæge os glade”- ”spille/ synge og lege sammen”–”kokkerere sundt og lækkert mad i hold” og smage nye retter også fra andre lande. At være kreative sammen, lære andre skikke -for vi har alle noget at dele ud af og kunne glædes sammen om - det er det Netværket kan, nemlig samles om at skabe glæde og trykhed.
Motivations dage starter med Yoga/gym-øvelser med underviser eller ved egne ideer til musik. Man opdeles i de forskellige hold: ”mad, dække bord, spil, sang & leg, kreativ ting.. osv”. Der er ældre & unge på alle holdene, så man kan lære af hinanden og efter gæsten har været på, bliver holdene byttet om, så man prøver forskellige ting. Gæsten kan f.eks. være en kok,-kunstner, -livsstilskonsulent,-skuespiller,-danser osv. og ja’ så er der serveret –Velbekomme.
De samlede udgifter er på 27.900 kr. Der søges om støtte på 18.000 kr. I 2014 blev motivationsdage støttet med 6.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det søgte beløb bevilges.
BestTellers Scenen og Gi en historie - Her skete det
Den professionelle historiefortæller Hans Laurens fortæller om en virkelig historisk mordgåde fra Valby – om en 77 årig enke, som blev kvalt i 1919 på Valby Langgade. Vi samles udendørs, mens mørket falder på og hører historien – tæt på hvor det virkelig skete. Med i forestillingen er også en musiker, en kropsartist eller en anden professionel artist. Forestillingen er en fiktion, spundet over den virkelig historie og bliver til en slags krimi. Mødestedet er hemmeligt ind til samme dag, hvor publikum modtager en sms og en email med stedet, de skal møde op.
De samlede udgifter er på 25.000 kr. Der søges om støtte på 6.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det søgte beløb bevilges.
Fremad Valby - Valbys fodboldpiger har talent
At skabe en tradition for Valby skoler om en skolemesterskab for 5-6-7- klasser. Og samtidigt give eleverne/piger indsigt og lyst til at begynde at spille fodbold i foreningsregi. Fremad Valby tager kontakt til Valbys skoler for at orientere om skolemesterskabet, der skal afholdes i Valby Idrætspark. Datoen for mesterskabet aftales med skolerne. Udover dette tilbyder Fremad Valby et kort fodboldforløb samt træningsøvelser for skolerne således, at skolerne får redskaber og bliver motiveret for at træne op til Valby Mesterskabet.
De samlede udgifter er på 10.500 kr. Der søges om støtte på 8.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det søgte beløb bevilges.
Brug folkeskolen - Klar, parat, skolestart - en forældrehåndbog
Projektet "Klar, parat, skolestart – en forældrehåndbog" er en visuel håndbog om skole-hjem samarbejde, lavet på baggrund af bidrag fra forældre med minoritets-baggrund. Der ansøges om midler til at en grafisk facilitator omsætter forældrenes bidrag til en håndbog, som er let forståelig for forældre, der ikke er vokset op med det danske skolesystem.
Minoritetsforældrenes bidrag til håndbogen får vi ved et samarbejde med SSP, som vil afholde informationsaftener i foråret 2015 for minoritetsforældre i de almene boligområder i Sydhavnen og på dele af Sjælør Boulevard, hvis børn skal starte i skole efter sommerferien. De lokale Bydelsmødre i Sydhavnen og på Sjælør er desuden en samarbejdspartner.
De samlede udgifter er på 31.000 kr. Der søges om støtte på 10.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag. Udvalget finder, at skolerne selv må finde finansiering til et projekt af denne karaktér såfrem de finder, at der er et behov.
Nikolaj Kunsthal, SURF Valby og SKIS (Sæt kulturen i spil) - pArt of Valby
1) Formidling af en række deltagerbaserede kunstfilm om liv, drømme og udfordringer i forskellige kvarterer i Valby gennem en filmfremvisning i Valby Kino, projektioner af videofilm og -stillbilleder i det offentlige rum i et eller flere af boligområderne Valbyejendommene, Folehaven og Hornemanns Vænge og produktion af en DVD med de samlede film.
2) Et filmprojekt med Tina Enghoff og en gruppe unge Valbybeboere, der handler om tillid. De unge vil filme, skabe fortællingen og klippe filmen i samarbejde med kunstneren. Formålet med projektet er at involvere en gruppe unge aktivt i skabelse og formidling af kunstfilm samt give medborgere i nærmiljøet et indblik i de unges fortællinger.
De samlede udgifter er på 83.000 kr. Der søges om støtte på 41.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes delvis støtte på 20.000 kr. Udvalget ser gerne en større grad af medfinansiering og opfordrer ansøger til at søge andre puljer, der støtter projekter indenfor børn/unge/integration.
Foreningen Fantasticon - Fantasticon 2015
Fantasticon er en festival for science fiction, fantasy og horror. Festivalen er blevet afholdt siden 2004 af frivillige. Formålet er at udbrede kendskabet til de fantastiske genrer og at mødes med forfattere, filmfolk, tegneseriefolk m.fl. til interviews, paneldiskussioner, workshops o.a. Der kommer typisk omkring 150 gæster over weekenden. De inviterede gæster er danske og udenlandske. I år er den amerikanske forfatter Pat Cadigan og englænderen Ian Watson inviteret. Fra Danmark er bl.a. instruktøren Sohail Hassan, forfatterne Henrik Harksen, Mikkel H. Carlsen & Gunnar Wille m.fl. inviteret.
De samlede udgifter er på 18.000 kr. Der søges om støtte på 5.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det søgte beløb bevilges.
Foreningen EUC2015 og Dansk Frisbee Sport Union - Europamesterskaberne i ultimate frisbee 2015
Der afholdes Europamesterskaber i ultimate frisbee hvert 4. år med deltagelse af de stærkeste landshold i fem divisioner; herre, dame, mix, herre masters (33+) og dame masters (30+). Dansk Frisbee Sport Union har samarbejdet med Københavns Kommunes Kultur og Fritidsforvaltning samt sparringspartnere fra Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark og er blevet tildelt værtsskabet for EM. Slutrunden har gratis adgang for publikum, og den lokale ungdom vil dagligt i uge 31 blive tilbudt undervisning i at spille ultimate med instruktion af danske landsholdsspillere.
De samlede udgifter er på 4.807.200 kr. Der søges om støtte på 162.750 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives delvis støtte på 40.000 kr. Udvalget tror på, at arrangementet vil være til glæde for mange Valbyborgere, men er af den overbevisning, at et arrangement af denne dimension, kan finde støtte andetsteds. Ansøger opfordres derfor til, at søge andre puljer.
Teatret Sporenstregs - Tre årtiers Stumhed - en forestilling om dansk films vilde ungdom
Teatret Sporenstregs ønsker at lave en teaterforestilling om dansk films vilde ungdom – om dengang Hollywood lå i Valby grundet Nordisk Films store internationale succes med stumfilm i de tre første årtier af sidste århundrede. Om Ole Olsens vej til magten og succesen, trods ordblindhed og mangel på uddannelse – og via en stor mængde ofrede samarbejder undervejs. Forestillingen er moderne og arbejder live med filmmediet med referencer til Youtube og moderne bredt tilgængelig filmværktøjer. Forestillingen er en del af Golden Days’ festival om kulturarv. Forestillingen har premiere under Valby Kulturdage og kan potentielt fint indgå i dette program.
De samlede udgifter er på 300.000 kr. Der søges om støtte på 20.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det søgte beløb bevilges og at projektet indgår som en del af Valby Kulturdage.
Ålholmhjemmet - Når alt går i Nilfisk
Opførelse af forestilling på plejehjem. 'Når alt går i Nilfisk' er en hyggelig og sjov lille musikalsk forestilling. Ønsket er, at præsentere de ældre for kvalitetsteater.
De samlede udgifter er på 78.000 kr. Der søges om støtte på 39.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at beløbet bevilges, men opfordrer til, at arrangøren indsender evalueringer fra de tidligere forestillinger, som der henvises til i ansøgningen, og som lokaludvalget har ydet støtte til.
Kirsten Winther - Guidet tur gennem Valbys hemmelige havebyer (Kulturdagene)
Guidede ture i Valbys hemmelige havebyer. Formål: At gøre opmærksom på hidtil oversete kulturskatte i Valby, ”havebyerne” og dermed bidrage til at styrke Valbys image.
De samlede udgifter er på 3.000 kr. Der søges om støtte på 1.500 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det søgte beløb bevilges.
Palle Pirat - Familieshowet Palle Pirat (Kulturdagene)
En Palle Pirat forestilling er en blanding af musik, magi, finurligheder, lærdom og dialog. Palle Pirat har turneret og underholdt børn og deres familier i mange, mange år. Palle Pirat har udgivet 9 cd’er, tekst og musik Ulla Rasmussen og Nils Harbo. 2 børnebøger fra Ulla Rasmussen samt et cd’rom spil Nils Harbo, Dino Fabrin og Ulla Rasmussen. Palle Pirat har spillet koncerter/shows over det meste af Danmark med masser af forskellige forestillinger.
De samlede udgifter er på 19.000 kr. Der søges om støtte på 19.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag. Udvalget opfordrer ansøger til at søge igen, såfrem der er opnået samarbejde med lokale foreninger eller erhvervsdrivende. Sanne Fejfer fra lokaludvalget er kontaktperson til erhvervslivet og stiller sig til rådighed for at formidle kontakten.
Ruth to Hell: er rå, svedig rock, der trykkes af og bliver spillet af tre kvinder og en tøsedreng. AC/DC, Lenny Kravitz, Pink, Nirvana, Joan Jett og mange flere kommer under kærlig behandling af fire rutinerede musikere. Ruth’erne el--‐ sker rock og de seje guitarriffs blander godt med leadsanger Effys rå rock--‐ stemme. ...Bandet leverer et professionelt stykke håndværk, der kommer langt ud over scenekanten og får sat gang i en fest. Både den unge generation og de mere modne vil glæde sig over at høre alle rockklassikerne igen. Danse--‐ støvlerne er ikke til at stoppe, når Ruth To Hell leverer en uforglemmelig aften.
De samlede udgifter er på 16.500 kr. Der søges om støtte på 12.500 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag. Udvalget opfordrer ansøger til at søge igen, såfrem der er opnået samarbejde med lokale foreninger eller erhvervsdrivende. Sanne Fejfer fra lokaludvalget er kontaktperson til erhvervslivet og stiller sig til rådighed for at formidle kontakten.
Sankt Annæ Pigekor - Halfdan 100 år! (Kulturdagene)
Sankt Annæ Pigekor fejrer 100-året for Halfdan Rasmussens fødsel. Sammen med 3.-5.-klasser fra valbyskoler opføres sange fra ”Halfdans ABC” og "Halfdan på Ny", der består af kendte Halfdan Rasmussen børnerim, sat i musik af dirigent og komponist Michael Bojesen. Michael Bojesen vil stå i spidsen for koret der akkompagneres af nogle af vores allerbedste musikere herhjemme: Benjamin Koppel, saxofon / Thomas Clausen, klaver / Per Gade, guitar / Kaspar Vadsholt, bas / Martin Andersen, trommer.
Projektets mål er at at sprede glæden ved at synge i vores lokalområde. Yderligere ønsker vi at give lokale skoleelever en berigende oplevelse ved at optræde sammen med musikere og sangere. Dette er et vigtigt projekt for Sankt Annæ Gymnasiums Sangskole, dels fordi det formidler glæden ved at synge til andre børn og unge, dels fordi vi ønsker at være synlige i vores lokalområde og skabe relationer i samme.
De samlede udgifter er på 51.000 kr. Der søges om støtte på 20.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det søgte beløb bevilges.
Indians in Denmark Forening - Indians in Denmark (Kulturdagene)
Indien er berømte for sine farver, mangfoldighed, kultur og mad. Den vestlige verden har mest kendskab til Bollywood og Nord Indisk mad. Vi vil gerne præsentere Indisk folk og klassisk dans som er fundament til Bollywood dans samt autentisk syd Indisk mad.
De samlede udgifter er på ...kr. Der søges om støtte på 3.000 kr. Sekretariat har anmodet om et samlet budget, samt nærmere beskrivelse af aktiviteten.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det søgte beløb bevilges.
Løsning
Økonomi
Nedenstående tabel viser økonomien i Lokalpuljen 2015, hvis støtten bevilges som indstillet.
Puljemidler 2015 |
Puljemidler |
Disponeret pr. 1. maj |
Indstillet 12.maj |
Resterende beløb |
Beløb |
1.102.000 | 475.910 | 180.500 | 445.590 |
Heraf til Kulturdagene (Da Kulturdagepuljen er en del af Lokalpuljen er dette inkluderet i ovenstående):
Kulturdagepuljen |
Puljemidler |
Disponeret pr. 1. maj |
Indstillet 12.maj |
Resterende beløb |
Beløb |
100.000 | 0 | 24.500 | 75.500 |
Beslutning
Nikolaj Kunsthal, SURF Valby og SKIS opfordres til at søge yderligere støtte i Kulbanepuljen.
Foreningen EUC2015 og Dansk Frisbee Sport Union skal i promovering af arrangement nævne Valby Lokaludvalgs støtte, f.eks. på deres Facebook side.
Ålholmhjemmet støttes med kr. 6.500 per gennemført forestilling, op til kr. 39.000,- ialt.