Mødedato: 12.04.2016, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Afsættelse af midler til Kulturhavn 2016

INDSTILLING

Formanden indstiller:

  1. At Valby Lokaludvalg afsætter 26.000 kr. til Kulturhavn 2016

PROBLEMSTILLING

Kultur- og Idrætsudvalget har afholdt møde med projektlederen for Kulturhavn 2016, der ønsker at gentage succesen med guidede ture gennem Sluseholmen og forbi Valbyparken under årets Kulturhavn.

Kulturhavn 2016 afholdes den 26.-28. august 2016 ved Sluseholmen, Teglholmen, Kalveboderne, Fiskerihavnen, Sydhavnstippen, Slusen og det "gamle" Sydhavnen.

Formålet med Kulturhavn Festival 2016 i Sydhavnen og Valby er at vise områdets potentiale frem og lægge grobund for et rigere kultur- og idrætsliv i lokalområdet. Under festivalen 2016 vil Kulturhavn derfor benytte byrummet til både fiskeri, idræt, børneaktiviteter, opdagelsesture på cykel og sejlads gennem Slusen.

Målgruppen for aktiviteterne er lokale beboere i det nye område omkring Sluseholmen, borgere fra det "gamle" Sydhavnen, Valby og Københavnere fra andre bydele. Områdets program tilbyder aktiviteter for alle aldersgrupper, både børnefamilier, unge og seniorer. Det er Kulturhavns ambition at synliggøre Sydhavnens og Valbys unikke nærhed til vandet og stemningsfulde kontraster mellem områdets særegne historie og moderne arkitektur.

Kulturhavn har anmodet om tilskud til følgende aktiviteter:

  • Båd gennem slusen: 26.000 kr.
    • Guidet sejlads gennem Slusen til Kalveboderne med Valbybåden. Valbybåden formidler historien om Slusen og området syd for og viser de stemningsfulde og rekreative områder omkring Slusen og Fiskerihavnen frem. I 2015 var Ebbe Bay og Villy Sørensen fra Valby Lokaludvalg med ombord på Valbybåden samt Paul-Erik Lind og Steen Eriksen fra Kgs. Enghave Lokaludvalg.
  • Opdagelsesture på cykel i Sydhavnen: 9.000 kr.
    • Guidede cykelture i Sydhavnen under temaet En bydel i forandring. Turen starter ved Koralbadet og fortsætter gennem Sluseholmen, Mozarts Plads, Sydhavnstippen, Fiskerihavnen og Slusen.
  • Guidede gåture på Enghave Brygge og Teglholmen: 5.000 kr.

Kultur- og idrætsudvalget indstiller, at Valby Lokaludvalg afsætter midler til at gentage den succesfulde bådtur gennem slusen med lokale guider, men vurderer at de resterende aktiviteter ikke har tilstrækkelig tilknytning til Valby til at modtage midler fra puljen.

LØSNING

Valby Lokaludvalg afsætter 26.000 kr. fra den interne pulje til Kulturhavn 2016.

ØKONOMI

Tabellen viser økonomien for den interne pulje, under forudsætning af vedtagelse af punkt nr. 4 og 9, hvis det indstillede beløb bevilges

 

Lokalpuljen

Disponeret per 12. april

Indstillet 12. april

Resterende pulje

927.000

827.120

26.000

73.880

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top