Mødedato: 12.04.2005, kl. 18:30

Ansøgninger (bilag)

Ansøgninger (bilag)

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 12. april 2005

 

 

Åbne punkter

 

2.      Ansøgninger (bilag)

VL  30/2005

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg træffer beslutning om, hvilke af ansøgerne til Kulturpuljen og Demokrati- og Netværkspuljen, der skal have tilsagn om støtte.

at der anvises puljemidler på Valby Lokaludvalgs konto 2005, Pulje til bydelsprojekter, kontonummer 4502 – 0850004502.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med beslutningen om oprettelse af Valby Lokaludvalg bevilget 1 mio. kr. (2002-prisniveau), som udvalget kan anvende til støtte af tværgående, bydelsrelaterede og bydelsidentitetsskabende projekter. Med den almindelige pris- og lønfremskrivning udgør beløbet i 2005 1.069.000 kr.

Ud af den samlede pulje på 1.069.000 kr. besluttede udvalget på sit møde den 9. november 2004 at afsætte 450.000 kr. til støtte af projekter i Valby efter konkret ansøgning. Lokaludvalget har ikke taget stilling til fordelingen af de 450.000 kr. mellem de to puljer, som udvalget har oprettet: Kulturpuljen (der støtter kulturlivet) og Demokrati- og Netværkspuljen (som støtter udviklingen af demokrati og netværksdannelse i Valby).

De vedtagne retningslinier for ansøgninger til puljerne i 2005 fremgår dels af beslutningsprotokollen fra 9. november 2004, dels af hjemmesiden www.valby-bydel.dk

Ved denne ansøgningsrunde, som er den anden af tre ansøgningsrunder til støtte af projekter i 2005, har udvalget modtaget i alt 13 ansøgninger. Ud af de 13 ansøgninger er 3 stilet til begge puljer, 5 af ansøgningerne er stilet til Kulturpuljen og 5 er stilet til Demokrati- og Netværkspuljen.

Afleveringsfristen var sat til tirsdag den 29.marts 2005, men enkelte fik dispensation til torsdag den 31. marts 2005 om formiddagen. Alle ansøgninger opfattes derfor som modtaget rettidigt.

Der er i anden ansøgningsrunde søgt om støtte for et samlet beløb på 537.000 kr. I forhold til de enkelte puljer er der søgt om 319.000 kr. fra Kulturpuljen og 358.000 kr. fra Demokrati- og Netværkspuljen. I alt er der 140.000 kr. som søges fra begge puljer.

 

Det indstilles,

at Valby Lokaludvalg træffer beslutning om, hvilke af ansøgerne til Kulturpuljen og Demokrati- og Netværkspuljen, der skal have tilsagn om støtte.

at der anvises puljemidler på Valby Lokaludvalgs konto, Pulje til bydelsprojekter 2005, kontonummer 4502 – 0850004502.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med beslutningen om oprettelse af Valby Lokaludvalg bevilget 1 mio. kr. (2002-prisniveau), som udvalget kan anvende til støtte af tværgående, bydelsrelaterede og bydelsidentitetsskabende projekter. Med den almindelige pris- og lønfremskrivning udgør beløbet i 2005 1.069.000 kr.

Ud af den samlede pulje på 1.069.000 kr. besluttede udvalget på sit møde den 9. november 2004 at afsætte 450.000 kr. til støtte af projekter i Valby efter konkret ansøgning. Lokaludvalget har ikke taget stilling til fordelingen af de 450.000 kr. mellem de to puljer, som udvalget har oprettet: Kulturpuljen (der støtter kulturlivet) og Demokrati- og Netværkspuljen (som støtter udviklingen af demokrati og netværksdannelse i Valby).

De vedtagne retningslinier for ansøgninger til puljerne i 2005 fremgår dels af beslutningsprotokollen fra 9. november 2004, dels af hjemmesiden www.valby-bydel.dk

 

 

Indkomne ansøgninger

Ved denne ansøgningsrunde, som er den anden af tre ansøgningsrunder til støtte af projekter i 2005, har udvalget modtaget i alt 13 ansøgninger. Ud af de 13 ansøgninger er 3 stilet til begge puljer, 5 af ansøgningerne stilet til Kulturpuljen og 5 er stilet til Demokrati- og Netværkspuljen.

Afleveringsfristen var sat til tirsdag den 29.marts 2005, men enkelte fik dispensation til torsdag den 31. marts 2005 om formiddagen. Alle ansøgninger opfattes derfor som modtaget rettidigt.

Der er i anden ansøgningsrunde søgt om støtte for et samlet beløb på 537.000 kr. I forhold til de enkelte puljer er der søgt om 319.000 kr. fra Kulturpuljen og 358.000 kr. fra Demokrati- og Netværkspuljen. I alt er der 140.000 kr. som søges fra begge puljer.

 

Nedenfor er udarbejdet en opgørelse over de 13 ansøgninger:

 

Ansøgninger til Kulturpuljen

Projekttitel

Ansøgt beløb, kr.

Nr. 1: Kulturfestival for børn og unge 2005

50.000

Nr. 2: Sovs

25.000

Nr. 3: Ægte København – musikalsk hyldest til Boldklubben  Frem  

15.000

Nr. 4: Øvelse gør mester

54.000

Nr. 5: Markedsdag på Ålholm Skole

15.000

Nr. 6: System Danmarc

*20.000

Nr. 7: Det skal være sjovt at bo på plejehjem

**80.000

Nr. 8: Hjælpemidler til aktiviteter for ældre

**60.000

I alt Kulturpuljen

319.000

 

Ansøgninger til Demokrati- og Netværkspuljen

Projekttitel

Ansøgt beløb kr.

Nr. 9: Forældregruppen

120.000

Nr.10: Markvandring 2005 – bustur til økologiske gårde og produktionssteder

8.000

Nr. 11: PR – folder efterår 2005

16.000

Nr. 12: Styrkelse af netværksdannelse og nabofællesskab i kvarteret omkring Timotheus Kirken

41.500

Nr. 13: Lærred

2.500

Nr. 6: System Danmarc

*30.000

Nr. 7: Det skal være sjovt at bo på plejehjem

**80.000

Nr. 8: Hjælpemidler til aktiviteter for ældre

**60.000

I alt Demokrati- og Netværkspuljen

358.000

 

* søger både Kulturpuljen og Demokrati- og Netværkspuljen med henholdsvis 20.000 kr. og 30.000 kr., dvs. i alt 50.000 kr.

**søger både Kulturpuljen og Demokrati- og Netværkspuljen om støtte.

 

Kort gennemgang af ansøgningerne:

 

Ansøgninger til Kulturpuljen

 

Nr. 1: Kulturfestival for børn og unge 2005

Fritidsklubber, medborgerhus, bibliotek m.m. i Valby samt klubber og børnekonsulent på Frederiksberg har søgt Kulturpuljen om støtte til at gentage succesen fra sidste år med at afholde en Kulturfestivel for børn og unge i Søndermarken.

Formålet med festivalen er at præsentere børnekulturens mangfoldighed, som den kommer til udtryk i institutioner, foreninger, på biblioteker, skoler m.m. Derudover er målet at udbygge netværket mellem de to lokaliteter med henblik på ressourcer- og erfaringsdeling med fremtidigt samarbejde for øje.

Målgruppen er primært 10-14 årige børn og deres institutioner/skoler.

Arrangementet er sat til at foregå i Søndermarken mellem Valby og Frederiksberg torsdag den 15. september 2005 kl. 12-20.

I alt er der ops tillet et budget, som summer op til 92.500 kr. Gruppen bag festivalen søger en række puljer og fonde om midler til at finansiere festivalen, herunder bl.a. Frederiksberg Kommune, Kulturdirektoratet. Den søger Valby Lokaludvalg om en underskudsgaranti på 50.000 kr.

Egen indtægten fra festivalen udgør 2.000 kr.

 

Nr. 2: "Sovs"

Børnemimegruppen Mimoserne søger Kulturpuljen om støtte til et filmprojekt med arbejdstitlen: "Sovs".

Mimoserne er en gruppe på 25 børn i Valby i alderen 6-13 år, som arbejder med teater.

Det nye projekt, som der søges finansiering til, har til formål at udvikle mimosernes forståelse for, hvordan film bliver til, og hvordan man selv kan skabe film.

Det er hensigten, at den færdige film, som forventes færdig efter sommerferien, skal vises offentligt i den nye teatersal i Prøvehallen.

Budgettet for hele projektet udgør 69.700 kr. Heraf søger Mimoserne Valby Lokaludvalg om 25.000 kr. i støtte. Resten af finansieringen skal foregå ved at skaffe andre puljemidler gennem bl.a. Byens Børn og Kraftwerket. Egenfinasieringen udgør 4.700 kr.

 

Nr. 3: Ægte København – musikalsk hyldest til Boldklubben

Kim Hilding Hansen i samarbejde med BK Frem og BK Frem support søger Kulturpuljen om støtte til en musikalsk hyldest til Boldklubben Frem.

Formålet med projektet er at skabe en musikalsk hyldest til BK Frem i form af indspilning af en slagsang på CD og livekoncert i forbindelse med sæsonstart 2005.

Støtten, som der søges om, skal bruges til at lave en professionel indspilning af nummeret samt udgive det i 300 eksemplarer. I forbindelse med lancering af sangen vil the Leisure Suits give en gratis koncert ved Valby Idrætspark. Desuden vil der blive uddelt et vist antal gratis eksemplarer til tilskuerne under koncerten.

Budgettet for den musikalske hyldest udgør 15.133,75 kr. Fra Valby Lokaludvalg søger Kim Hilding Hansen m.fl. om 15.000 kr., dvs. i realiteten hele beløbet.

 

Nr. 4 Øvelse gør mester

Kirsebærhavens Kulturcenter søger Valby Lokaludvalgs Kulturpulje om fortsat støtte til projekt "Øvelse gør mester".

Målet med projektet er at skabe en rød tråd, hvor børnene i Valby får mulighed for at opleve glæden ved at dyrke deres talent og give andre mulighed for at opleve glæden ved musik gennem eksponering af deres talenter.

Projektet går ud på at afholde musikworkshop i efteråret 2005, hvor der laves en CD. Herefter skal der afholdes en række koncerter.

Budgettet for projektet udgør i 2005 54.000 kr. Kirsebærhavens Kulturcenter søger Kulturpuljen om hele beløbet.  

 

 

Nr. 5: Flerkulturel markedsdag på Ålholm Skole

Markedsudvalget på Ålholm Skole søger Kulturpuljen om en underskudsdækning i forbindelse med afholdelse af den flerkulturelle markedsdag på Ålholm Skole

Formålet med afholdelse af markedsdagen er:

·        at fremme forståelsen for menneskers vilkår i andre lande

·        at give en oplevelse af fællesskab, der kan danne baggrund for venskaber på tværs af grupperinger

·        at fremme integrationen af indvandrer-flygtningefamilierne i området

·        at fremme kontakten mellem skolen og lokalområdet

·        at motivere forældrene til at deltage aktivt i samarbejdet med skolen

Dagen er planlagt afholdt den 16. april fra kl. 10-13.

Budgettet for hele dagen udgør 25.000 kr. Heraf søger Markedsudvalget på Ålholm Skole Valby Lokaludvalg om en underskudsgaranti på 15.000 kr. Ansøgningen om en underskudsgaranti er parallelt sendt til nogle andre puljer, herunder bl.a. Byens Børn. Det resterende beløb finansieres af skolen og salg ved boder på selve dagen.

 

Nr. 6: System Danmarc

Projektgruppen Opus, som samarbejder med Valby Medborgerhus, Ungdomskulturhuset Kraftwerket og andre kulturinstitutioner, søger Kulturpuljen og Demokrati- og Netværkspuljen om støtte til et omfattende kultur- og demokratiarrangement "System Danmarc".

Formålet med arrangementet er:

·        At skabe en spektakulær kultur-event i det offentlige rum (Toftegårds Plads)

·        At sætte fokus på demokratiet og de problemstillinger vi oplever i forbindelse hermed fx manglende deltagelse, demokratiske rettigheder der tages for givet, unges manglende indsigt i demokratiets muligheder og nødvendighed

·        At skabe samarbejde mellem gamle og nye institutioner og frivillige foreninger i Valby

Arrangementet skal foregå på Toftegårds Plads, i Valby Medborgerhus og på Kraftwerket i weekenden 7-9 oktober 2005.

Budgettet for hele arrangementet udgør 360.000 kr. Heraf søger Projektgruppen Opus m.fl. Valby Lokaludvalg om 20.000 kr. fra Kulturpuljen. Ud over Valby Lokaludvalgs 2 puljer søger initiativtagerne om penge fra en lang række forskellige puljer og fonde, herunder bl.a. Medborgerhusenes udviklingspulje og Københavns Kommunes arrangementpulje.

 

Nr. 7: Det skal være sjovt at bo på plejehjem

John Christensen (årets Valbyborger) søger Kulturpuljen og Demokrati- og Netværkspuljen om støtte til projekt "Det skal være sjovt at bo på plejehjem".

Formålet med projektet er at give plejehjemsbeboere en større livskvalitet gennem latter. Af ansøgningen fremgår det, at latter skaber nærvær, glæde og fysisk velvære.

Hele projektet er budgetteret til 120.000 kr. Heraf søger John Christensen Valby Lokaludvalg om 80.000 kr. De resterende 40.000 kr. skaffes gennem en deltagerpris pr. plejehjem i Valby på 5.000 kr. (Der er i alt 8 plejehjem i Valby).

 

 

 

 

 

Nr. 8: Hjælpemidler til aktiviteter for ældre

Netværk for ældre i Valby søger Valby Lokaludvalgs Kulturpulje og Demokrati- og Netværkspulje om støtte til køb af hjælpemidler til aktiviteter for ældre.

Netværk for ældre i Valby har til formål at sætte aktiviteter i gang for ældre i Valby.

Budgettet for netværkets indkøbsønsker er anslået til i alt 60.000 kr., men budgettet er ikke nærmere udspecificeret på de enkelte poster.

Det fremgår ikke af ansøgningen, om der er indkalkuleret noget selvfinansiering eller om der søges andre puljer og fonde.

 

 

 

 

 

 

 

Ansøgninger til Demokrati- og Netværkspuljen

 

Nr. 9: Forældregruppen

En gruppe bestående af 7 forældre fra Akacieparken af forskellig etnisk herkomst søger Demokrati- og Netværkspuljen om støtte til forskellige aktiviteter og arrangementer i Akacieparken.

Målet med aktiviteterne er at skabe et godt børnemiljø i boligområdet, såvel psykisk som socialt, samt at styrke integrationen og ligestillingen blandt beboerne.

Midlerne skal dels bruges til aktiviteter for forældregruppen, herunder bl.a. tolke til møderne. Dels skal de bruges til debataftener og familieture med 50% egenbetaling.

Det opstillede budget for gruppens ønsker til aktiviteter og arrangementer summer op til 140.000 kr. Heraf søger Forældregruppen Valby Lokaludvalg om 120.000 kr. Egenbetalingen er sat til 20.000 kr. i forbindelse med familieture. Der er ikke søgt midler andre steder fra.

Nr. 10: Foreningen Det Økologiske Torv – Valby Tingsted

Foreningen Det Økologiske Torv – Valby Tingsted søger Demokrati- og Netværkspuljen om støtte til finansiering af en bustur til økologiske gårde og produktionssteder.

Formålet med turen er at give byboere uden private transportmidler mulighed for at komme ud at se, hvordan landbrug kan fungere i praksis.

På busturen kan der deltage 25 voksne og 10 børn (der er plads til 45 i bussen). Arrangementet annonceres i ValbyBladet, på bibliotekerne og i medborgerhuset.

Budgettet for busturen udgør 14.000 kr. Heraf søger foreningen Valby Lokaludvalg om 8.000 kr. Der er kalkuleret med en deltagerbetaling på 6.000 kr.

 

Nr. 11: PR-folder efterår 2005

Zone 2 søger Demokrati- og Netværkspuljen om finansiering af den halvårlige folder, "Efterår 2005".

Folderen informerer om Zone 2's aktiviteter og andre tilbud. Den ønskes produceret i 6000 eksemplarer, der skal uddeles til alle skolebørn i Valby, sendes til alle daginstitutioner, lægges på bibliotekerne, i medborgerhuset og sendes til alle medlemmer.

I ansøgningen understreges det, at Zone 2 har gjort sig mange overvejelser om PR-værdien af folderen, og om det kan gøres bedre, billigere og mere effektivt.

I tillæg til ansøgningen redegøres for Zone 2's økonomi. Heraf fremgår det, at driftsmidlerne kun lige rækker til at finansiere de mest grundlæggende funktioner. Zone 2 spørger i den forbindelse om Valby Lokaludvalg vil overveje at yde et fast driftstilskud til Zone 2.

Budgettet for produktion af folderen udgør 18.000 kr. Heraf søger Zone 2 Valby Lokaludvalg om 16.000 kr. i støtte. Egenfinansieringen udgør 2.000 kr.

 

Nr. 12: Styrkelse af netværksdannelse og nabofællesskab i kvarteret omkring Timotheus Kirken

A/S United søger Demokrati- og Netværkspuljen  om støtte til styrkelse af netværksdannelse og nabofællesskab i kvarteret omkring Timotheus Kirken.

A/S United er en forening, som har til formål at skabe netværk mellem kvarterets børnefamilier gennem aktiviteter, kulturelle arrangementer, festlige traditioner og samvær i øvrigt.

Midlerne som A/S United søger skal bruges til gennemførelse af et børneteaterprojekt samt til afholdelse af et kokkekursus.

Budgettet for aktiviteterne er 48 .500 kr. Heraf søger A/S United Valby Lokaludvalg om 41.500 kr. Egenfinansieringen udgør 7.000 kr. 

 

Nr. 13: Lærred

Valby Værested søger Demokrati- og Netværkspuljen om støtte til finansiering af et lærred.

Valby Værested har til formål at skabe aktiviteter og drage omsorg for de mange ældre, ensomme og socialt udsatte mennesker i Valby bydel. Hvis Valby Værested kan få finansieret et lærred, vil det skabe mulighed for at få foredragsholdere ud til Værestedet, hvor der samtidigt kan ses billeder eller film i forbindelse med foredraget.

Prisen for et lærred udgør 2.500 kr. Valby Lokaludvalg søger lokaludvalget om dækning af hele beløbet.

 

Nr. 6: System Danmarc

Projektgruppen Opus, som samarbejder med Valby Medborgerhus, Ungdomskulturhuset Kraftwerket og andre kulturinstitutioner, søger Kulturpuljen og Demokrati- og Netværkspuljen om støtte til et omfattende kultur- og demokratiarrangement "System Danmarc".

Formålet med arrangementet er:

·        At skabe en spektakulær kultur-event i det offentlige rum (Toftegårds Plads)

·        At sætte fokus på demokratiet og de problemstillinger vi oplever i forbindelse hermed fx manglende deltagelse, demokratiske rettigheder der tages for givet, unges manglende indsigt i demokratiets muligheder og nødvendighed

·        At skabe samarbejde mellem gamle og nye institutioner og frivillige foreninger i Valby

Arrangementet skal foregå på Toftegårds Plads, i Valby Medborgerhus og på Kraftwerket i weekenden 7-9 oktober 2005.

Budgettet for hele arrangementet udgør 360.000 kr. Heraf søger Projektgruppen Opus m.fl. Valby Lokaludvalg om 30.000 kr. fra Demokrati- og Netværkspuljen. Ud over Valby Lokaludvalgs 2 puljer søger initiativtagerne om penge fra en lang række forskellige puljer og fonde, herunder bl.a. Medborgerhusenes udviklingspulje og Københavns Kommunes arrangementpulje.

 

Sekretariatets bemærkninger

Set i forhold til de vedtagne retningslinier for Valby Lokaludvalgs to puljer har Sekretariatet følgende bemærkninger:

Ansøgning nr. 8: Hjælpemidler til aktiviteter for ældre i Valby er ikke en aktivitet, men derimod diverse indkøb til netværkets lokaler. Om udvalget vil yde støtte må derfor bero på en konkret vurdering af, hvorvidt formålet med puljemidlerne indirekte opfyldes ved, at rammerne for de ældres samvær og netværksdannelse forbedres.

I forhold til ansøgning nr. 13: Lærred er der den samme problemstilling. Det er heller ikke en aktivitet men indkøb af et lærred til Valby Værested.

Ansøgning nr. 11: PR – folder efterår 2005 er ved at udvikle sig til at være en driftsudgift, eftersom udvalget gentagne gange har givet støtte til produktion af folderen. I ansøgningen er der vedlagt en forespørgsel om Valby Lokaludvalg vil yde et fast driftstilskud til Zone 2. Spørgsmålet må indgå i udvalgets drøftelse af, hvorvidt ansøger skal have tilsagn om støtte.

 

 

Kulturarbejdsgruppen

Kulturarbejdsgruppen har behandlet ansøgningerne og vil på mødet knytte nogle bemærkninger hertil.

 

Indstilling

Det indstilles,

at Valby Lokaludvalg træffer beslutning om, hvilke af ansøgerne til Kulturpuljen og Demokrati- og Netværkspuljen, der skal have tilsagn om støtte.

at der anvises puljemidler på Valby Lokaludvalgs konto, Pulje til bydelsprojekter 2005, kontonummer 4502 – 0850004502.

 

 

ØKONOMI

Valby Lokaludvalg har afsat 450.000 kr. til støtte af projekter i Valby efter konkret ansøgning. Heraf er der forbrugt 157.400 kr.

I anden ansøgningsrunde er der søgt om støtte for et samlet beløb på 537.000 kr. af   2005-puljemidlerne.

Heraf er der søgt om 319.000 kr. fra Kulturpuljen og 358.000 kr. fra Demokrati- og Netværkspuljen. (140.000 kr. er søgt fra begge puljer).

De støttemidler udvalget bevilger på mødet kan anvises på Valby Lokaludvalgs konto, Pulje til bydelsprojekter 2005, kontonummer 4502 – 0850004502.

 

 

HØRING

-

 

MILJØMÆSSIG KONSEKVENSER

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

< p class=BRpunktbeskrivelse> 

BILAG

Bilag 1: Kopi af ansøgninger til Kulturpuljen, april 2005

Bilag 2: Kopi af ansøgninger til Demokrati- og Netværkspuljen, april 2005

 

 

Ejner Jensen

 


 

 


 

Til top