Mødedato: 12.02.2019, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udmøntning af midler til Klimafestival på Toftegårds Plads 5-11. maj 2019

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg udmønter 100.000 kr. til afholdelse af Klimafestival på Toftegårds Plads 5-11. maj 2019.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøårsplanen for 2019 afsat et rammebudget på i alt 85.000 kr. til afholdelse af Klimafestival på Toftegårds Plads 5-11. maj 2019. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.

Klimafestival på Toftegårds Plads - En uge med fokus på bæredygtig transport

Ved Valby Kulturdage 2018 havde Miljøgruppen stor succes med i samarbejde med Cyklistforbundet, Bicycle Innovation Lab og Bycyklen at give borgerne mulighed for at afprøve forskellige elcykler og ladcykler.

På vores Klimafestival i maj 2019 vil vi, over syv dage, sætte fokus primært på klimavenlige transportformer men samtidig give plads til alle der har et klimarelevant budskab. Vi inviterer bredt ud, så alle med en bæredygtig klimaagenda kan få en stand. Det vil være muligt at låne og afprøve elcykler, transportcykler og el-biler og få information fra en bred vifte af Klimaaktører fra delebilsudbydere, offentlige transportudbydere, samkørselsplatforme, klimaorganisationer etc. Vi indleder festivalen med en keynotespeaker, hver dag vil der være en fyraftens talk og en workshop rettet mod børn og unge.

Ved at placere arrangementet på Toftegårds Plads, der er voldsomt belastet af biltrafik, håber vi kunne synliggøre problemer og løsninger på trafikkens klimaudfordringer.

Løsning

Valby Lokaludvalg udmønter i alt 100.000 til afvikling af festivalen.

Økonomi

Budgettet for arrangementet er 100.000 kr.

Udgift

Budget

Keynote speaker

8000

Oplægsholdere

7000

Workshops

8000

Leje af el-cykler til udlån

18000

Underholdning for børn

12000

Forplejning herunder folkekøkken

8000

Leje af telt

20000

Transport

6000

PR, facebook, plakater etc.

9000

Diverse

4000

 

 

I alt

100.000

Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2019.

Videre proces

Festivalen planlægges, sættes op og afvikles.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top