Høring vedr. Forslag til forebyggelse af affald ved minimering af engangsplast fra arrangementer
Indstilling
Formanden indstiller
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager indhold høringssvar til ”Høring af forslag til forebyggelse af affald ved minimering af engangsplast fra arrangementer”
2) at Valby Lokaludvalg bemyndiger Miljøgruppen til at tilføje relevante bemærkninger efter dialogmøde d. 20. februar
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har udsendt. ”Høring af forslag til forebyggelse af affald ved minimering af engangsplast fra arrangementer”
Teknik- og Miljøudvalget har d. 17. december 2018 besluttet at sende Teknik- og Miljøforvaltningens forslag til forebyggelse af affald ved minimering af engangsplast fra arrangementer i høring. Høringen skal bidrage til at kvalitetssikre arbejdet med minimering af affald og engangsplast fra arrangementer samt sikre dialog med arrangører og borgere.
Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker høringssvar på følgende:
- Høringssvar til forvaltningens forslag om ikke at benytte engangsplastbægre til arrangementer.
- Input til yderligere indsatser og muligheder for at minimere mængden af affald og engangsplast fra arrangementer i Københavns Kommune.
Høringen har været udsendt til miljøgruppen. Kommentarerne har dannet udgangspunkt for vedlaget udkast til høringssvar
Løsning
Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar.
Valby Lokaludvalg bemyndiger miljøgruppen til at tilføje relevante bemærkninger til høringssvaret efter dialogmøde d. 20. februar.
Videre proces
Teknik- og Miljøudvalget samler høringssvarene, kategoriserer og samler dem i en hvidbog med forvaltningens egne kommentarer og inddrager dem i udarbejdelsen af en opdateret indstilling om minimering af engangsplast.
Bilag
Se relateret materiale på Bliv Hørt
Beslutning
ad. 1) Indstillingen blev godkendt
ad. 2) Indstillingen blev godkendt