Mødedato: 12.02.2019, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udmøntning af midler til begrønning af Toftegårds Plads Nord og Syd 2019

Indstilling

Formanden indstiller;

1) at Valby Lokaludvalg beslutter at udmønte 50.000 kr. til begrønning af Toftegårds Plads Nord og Syd.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøplanen for 2019 vedtaget at afsætte et rammebudget på i alt 50.000 kr. til begrønning af Toftegårds plads Nord og Syd. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet. 

Løsning

Miljøgruppen har siden 2015 haft fokus på begrønning af Toftegårds Plads. Der er etableret en urban byhave af mobile plantekasser til glæde og gavn for valbyborgerne.

I 2016 blev der startet et samarbejde med en gruppe yngre valbyborgere, som har startet, det de kalder Valbyhaven i hjørnet af Toftegårds Plads Syd. Valbyhaven dyrkes efter permakulturprincipper hvor så lidt som muligt fjernes fra jorden og planter, buske og træer får lov at vokse tæt og vildt. Miljøgruppen er p.t. i dialog med Café Incita og Kraftwerkets Veganske folkekøkken om brug af et antal højbede på Toftegårds Plads og i Valbyhaven til dyrkning af grøntsager.

I 2019 vil samarbejdet mellem Valby Haven og Miljøgruppens plantekasser fortsætte og de to urbane haver på Toftegårds Plads vil i højere grad samtænkes.

I 2017 blev der i forbindelse med planerne om at flytte Valby Bibliotek til Toftegårds Plads, afsat penge på Københavns Kommunes budget til udarbejdelse af en helhedsplan for Toftegårds Plads. I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen og det kommende bibliotek vil vi arbejde for at begrønne både nord- og syd-pladsen. Begge pladser skal være eksempler på, hvordan fliser og asfalt kan erstattes af træer og grønt til gavn for klima, regnvandshåndtering og til glæde for pladsens brugere.

Nordpladsen: De ideer for begrønning og nyindretning af nordpladsen, der blev præsenteret i 2018, skal indarbejdes i helhedsplanen. Det er håbet, at parkforvaltningen allerede i 2019 kan begynde at klippe træer og hække for at give mere lys og at anlægge mindre græsarealer i stedet for fliser på dele af pladsen.

Sydpladsen: Vi vil arbejde for, at det kommende bibliotek får en tydelig grøn og bæredygtig profil. Derudover ønsker vi, at byggeri og aktiviteter på pladsen i fremtiden indrettes sådan, at den kan virke som et grønt åndehul for borgerne. Det vil der blive behov for, i takt med at der bygges stadig flere boliger i området omkring pladsen.

I midlertidighedsperioden frem mod opførelsen af biblioteket vil vi samarbejde med pladsens aktører, Valby Kulturhus, FabLab og Kraftwerket, om aktiviteter, der peger frem mod pladsens endelige udformning som en grøn og bæredygtig kulturens plads.  Vi vil udbygge det nuværende plantekasseprojekt med fokus på skabelse af indbydende grønne byrum, samtidig med at vi understøtter arbejdet med spiselig bynatur i Valbyhaven. Vi vil, i samarbejde med relevante aktører, arbejde for etablering af reparations- og genanvendelsesaktiviteter på pladsen.

Økonomi

Samlet budget for begrønning af Toftegårds Plads er 50.000 kr. 

Midlerne udmøntes af de afsatte midler til Miljø.

Toftegårds Plads Syd

Udgift

Budget

Indkøb af byggematerialer til plantekasser: Pallerammer, paller, træ, rionet

5.000

Indkøb af byggemateriale til Pallemøbler

5.000

Indkøb af redskaber: håndskovle, trillebøre, grensaks

1.000

Indkøb af planter, frø, buske og træer

8.000

Vedligeholdelse: maling etc.

6.000

Design og produktion af oplysningsskilte

5.000

P.R. annoncer og facebookkampagne

2.000

Workshops/events inkl. forplejning

6.000

I alt til Toftegårds Plads Syd

38.000

Toftegårds Plads Nord

Udgift

Budget

Indkøb af plantekasser

5.000

Indkøb af planter, frø, buske

2.000

Vanding og vedligeholdelse

1.000

P.R. annoncer og Facebookkampagne

2.000

Forplejning til møder

2.000

I alt til Toftegårds Plads Nord

12.000

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top