Mødedato: 12.02.2019, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udmøntning af midler til Store Forårsrengøring i Valby 31. marts 2019

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg afsætter 16.000 kr. til Store forårsrengøring i Valby 31. marts 2019.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøårsplanen for 2019 afsat et rammebudget på i alt 16.000 kr. til Store Forårsrengøring 2019. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.

Løsning

Valby Lokaludvalg har siden 2007 arrangeret Store Forårsrengøring i Valby i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforening årlige affaldsindsamling. Det er således 12. gang Store Forårsrengøring afholdes i Valby.

Arrangementet har alle de tidligere år været en stor succes med omkring 200 deltagere fra hele Valby og ca. 1000 kg. skrald indsamlet pr. år.

Arrangementet finder i år sted på Toftegårds Plads søndag d. 31. marts 2019. Der samles affald ind fra kl. 10-12, og der bydes på let mad, drikke og underholdning kl. 12-13. Samtidig med arrangementet på Toftegårds Plads finder der selvstændige affaldsindsamlinger sted flere steder i bydelen. Der vil igen i år være samarbejde med forvaltningen om kampagnen REN kærlighed til KBH og affaldssortering af det indsamlede skrald. Projektet her høj pædagogisk værdi, fordi det samler mange, især børnefamilier, der lærer om affaldsproblemer og sortering.

Økonomi

Budgettet for arrangementet er 16.000 kr.

Udgift

Budget

Fragt af Bolette (gennemsigtig container) inkl. gebyr for affald

2.500

Forplejning til 200 personer

8.000

Underholdning på Toftegårds Plads

4.000

Diverse

1.500

I alt

16.000

Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2019.

Videre proces

Arrangementet planlægges, aktører informeres og bookes og arrangementet afholdes.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top