Drøftelse og godkendelse af høringssvar vedr- Forslag til tilæg nr. 2 til lokalplan nr. 462
Indstilling
- At Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar til ”Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan 462 Grønttorvsområdet”
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har modtaget ”Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan 462 ”Grønttorvsområdet”” i høring. Høringsfristen er den 15. februar.
Lokalplanstillægget omhandler et område, der ligger mellem Værkstedvej, Gl. Køge Landevej og Torveporten. Lokalplan 462 er en rammelokalplan, der fastsætter de overordnede principper for udviklingen i området, men ikke i sig selv er byggeretsgivende. Når en bygherre ønsker at bygge, skal der derfor laves et tillæg til rammelokalpanen, der nærmere beskriver betingelserne for byggeriet i området.
Konkret ønsker KAB at opføre en bebyggelse med 84 gårdhavehuse på grunden lige overfor Værkstedsbyen. Bebyggelsen tager udgangspunkt i Håndværkerbyens arkitektur med shedtag og mærke farver i facaden. Byggefelterne er ligeledes placeret ud fra Håndværkerbyens bebyggelsesstruktur, som skaber smalle og intime rum mellem husene.
Der er ikke konkrete ansøgninger om byggeri i den øvrige del af dette område, men dette tillæg er udarbejdet med udgangspunkt i det forslag, der ligger i rammelokalplanen. På hjørnet af Torveporten og Værkstedvej placeres en etagebebyggelse og langs Gl. Køge Landevej en randbebyggelse, der kan beskytte det resterende område mod trafikstøj.
Se i øvrigt vedlagte forslag til tillæg.
By&Trafik udvalget drøftede høringen på møde den 5. januar. Udvalget er positive overfor forslaget. Dog er der lidt betænkelighed ved at bebyggelsesprocenten beregnes for hele området.
Løsning
Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar til ”Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan 462 Grønttorvsområdet”.