Orientering om Valby Lokaludvalgs tilstedeværelse på sociale medier
Indstilling
Formanden indstiller
1) at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
I 2014 begyndte Valby Lokaludvalg en fokuseret, strategisk indsats for at øge tilstedeværelsen på sociale medier.
Fokus blev lagt på Facebook, Instagram og Twitter.
Her er en kort gennemgang af status på de forskellige medier, som bliver uddybet med en mundtlig præsentation på mødet:
Vi får meget ros for det informative, engagerende og underholdende indhold på lokaludvalgets Facebookside.
Siden er veletableret som et sted, man kan opsøge informationer om Valbys udvikling, blive orienteret om hvad der sker i Valby, og engagere sig i debatten om Valby.
Ud over information og mulighed for at engagere sig i lokaludvalgets arbejde deler vi indhold, som er relevant for Valbys borgere, og historier, der giver følgerne et mere personligt indblik i livet i lokaludvalget. Pga. den engagerede følgerskare har vi en direkte linje til rigtig mange af Valbys borgere.
Tilgængeligheden på Facebook giver os mange henvendelser fra borgerne, både som opslag på Facebooksiden og beskeder via hjemmesiden.
Pt. synes 7.229 godt om vores Facebookside.
Et fint sted at dele nyt om Valbys udvikling, dele billeder fra vores begivenheder, og generelt støtte op om vores følgeres engagement i Valbys udvikling.
Vi arbejder videre med at dele en blanding af vores egne og vores følgeres pletskud fra Valby, billeder fra lokaludvalgets arrangementer, og 'bag scenerne' billeder fra livet i sekretariatet og livet som lokaludvalgsmedlem.
Pt. har vi 3070 følgere på Instagram.
Twitter er en god platform til at diskutere aktuel politik, da mange BR medlemmer, journalister og meningsdannere er aktive her.
Vi deler nyheder fra hjemmesiden, relevant info om Valby, og overvåger hvad der er på dagsordenen blandt de BR medlemmer og politikere, vi følger.
Pt. har vi 214 følgere på Twitter.
Bland dig!
For alle platforme gælder, at jo mere aktivitet der er på vores opslag, jo mere synlige bliver vi for borgerne. Oplægget slutter derfor med en række enkle råd til, hvordan du kan støtte op om lokaludvalgets indsats på sociale medier.
Løsning
Valby Lokaludvalg tager orientering til efterretning.
Beslutning
Katrine fremlagde status på Valby Lokaludvalgs status på sociale medier.
Vi kan bruge antallet af følgere, engagement osv. i vores dokumentation af borgerinddragelse.
Orienteringen blev taget til efterretning