Mødedato: 11.12.2007, kl. 18:30

Godkendelse af indstilling om støtte fra kulturpuljen

Godkendelse af indstilling om støtte fra kulturpuljen

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 11. december 2007

 

 

4.      Godkendelse af indstilling om støtte fra kulturpuljen

VL  120/2007

 

BESLUTNING

Formanden indstiller,

1.      at Valby Lokaludvalg godkender indstilling om støtte fra Lokaludvalget i 2007

2.      at Valby Lokaludvalg godkender indstilling om støtte fra Lokaludvalget i 2008 under forudsætning af puljebudgettets vedtagelse under punkt 3.

 

Godkendt.

 

Godkendt med den tilføjelse, at de udskudte ansøgninger søges behandlet i januar 2008.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Valby Lokaludvalg har modtaget 12 ansøgninger til Kulturpuljen. En ansøgning vedrører 2007, 11 ansøgninger vedrører 2008.

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

2007:

Zone 2 – diverse: Zone 2 har anvendt deres reserverede midler indenfor de rammer, der var aftalt. Der er brugt penge på PR, kursus i Psykisk Selvforsvar, Forårsfestival, Lun Nat, Event 29 Plads og afsat penge til Julekoncert. Zone 2 var lovet en reservation på kr. 50.000 og har brugt kr. 49.993,95.

Indstilling: Kulturgruppen indstiller, at der bevilges kr. 49.993,95

 

2008:

Ældresagen – Nytårskoncert: Ældresagen og Valby Kulturråd afholder i lighed med tidligere år Nytårskoncert i Timotheus kirken. Den finder sted lørdag d. 12. januar. Kirken stiller lokalerne til rådighed og frivillige sørger for servering m.v. Det samlede budget er på kr. 13.700,-.

Der ansøges om støtte på kr. 13.700,-.

Indstilling: Kulturgruppen indstiller, at der bevilges kr. 13.700,-.

 

Zone 2 – Legestue: Zone 2 flytter i foråret deres legestue til Vigerslev Bibliotek. 2. sal i Kulturhuset bygges om, så Zone 2 får bedre plads og muligheder. Men det gør nogle af aktiviteterne hjemløse i en periode. Da Kulturhuset vælger at sige, at de ikke vil finansiere aktiviteter udenfor huset, mangler Zone 2 finansiering af deres legestue. Budgettet er på kr. 12.250 for 14 uger. Der søges om kr. 12.250,-.

Indstilling: Kulturgruppen indstiller, at der bevilges kr. 12.250,-.

 

Olga Stra – En del af en bydel: Olga Stra er en lokalt bosiddende kunstner. Hun udstiller værker i Prøvehallen 15-31. januar 2008. Udstillingen kaldes "En del af en bydel" og fokuserer på arkitektur m.v. i bydelen. Det samlede budget er på kr. 10.000,-. Der søges om støtte på kr. 10.000,-.

Indstilling: Kulturgruppen indstiller, at der gives kr. 5.000 i støtte til PR. Der gives ikke støtte til fernisering. 

 

Prøvehallen - "Det perfekte Menneske": Prøvehallen søger om støtte til en installations-event i 2 dele. Kunstværkerne tager inspiration fra Prøvehallens arkitektur. I forbindelse med den 2. del holdes formidlende arrangementer. Anden del præsenteres fra 5. september, hvor Valby Kulturdage også åbnes. Det samlede budget er på kr. 195.000,-. Der er egenfinansiering på kr. 15.000,- udover lokaler m.v., der søges andre fonde for kr. 110.000,-. Der søges om støtte på kr. 70.000,-.

Indstilling: Det indstilles, at der bevilges støtte på kr. 35.000,-. Projektet ser godt ud, dog finder gruppen at PR, katalog og formidling udgør en stor del af budgettet og egenfinansieringen er lille.

 

Prøvehallen – Charlottenborg uden Filter: Prøvehallen arrangerer i lighed med sidste år en udstilling for kunstnere, der ikke kommer med på Charlottenborg udstillingen. I år søges udstillingen udvidet til de overdækkede arealer omkring Spinderiet. Budgettet er på kr. 70.000,-. Der er egenfinansiering på kr. 10.000,-. Der er søgt andre fonde for kr. 15.000,-. Der søges om støtte på kr. 45.000,-.

Indstilling: Kulturgruppen indstiller, at der bevilges støtte på kr. 35.000,-. Projektet er godt og spændende, der gives dog ikke støtte til forplejning, ligesom egenfinansieringen er lille.

 

Prøvehallen – Jazzfestival: Prøvehallen vil som sidste år arrangere koncerter i forbindelse med jazz festivalen. Der arrangeres i år 5 koncerter, herunder en gratis. Samtidig med jazzfestivalen arrangeres en billedkunstudstilling i Prøvehallen. Det samlede budget er på kr. 180.000,-. Der regnes med billetindtægter på kr. 30.000,-. Det er egenfinansiering på kr. 20.000,-. Der søges andre fonde for kr. 45.000,-. Der ansøges om støtte på kr. 85.000,-.

Indstilling: Kulturgruppen indstiller, at der bevilges støtte på kr. 55.000,-. Godt projekt, der bør dog være større finansiering fra anden side.

 

Kulturgruppen indstiller, at behandlingen af de nedenstående ansøgninger udskydes med den begrundelse, at projekternes type og størrelse ligger udenfor lokaludvalgets retningslinjer og formåen. Lokaludvalget skal derfor arbejde med at opdatere retningslinjer og prioriteringsredskaber. Ansøgningerne tages op på Lokaludvalgets møde i februar.

 

Teater Pozzo – Det Halve Kongerige: Teater Pozzo opfører i marts-april 2008 stykket "Det Halve Kongerige" i Prøvehallen. Teater Pozzo er et lokalt teater kompagni. Dette års stykke er specielt rettet mod de 17-35 årige. Det samlede budget er på kr. 311.000,-. Der regnes med billetindtægter på kr. 56.000,-. Der er søgt andre fonde for kr. 205.000,-. Der ansøges om støtte på kr. 40.000,-.

 

Teater V – Tal – Det er Så Mørkt: Teater V søger om støtte til deres forårsproduktion i Prøvehallen. Det er Fase 5 af Teater V's serie af forestillinger. Det samlede budget er på kr. 571.800. Der regnes med billetindtægter på kr. 96.800,-. Der søges andre fonde for kr. 200.000,-. Der er egenfinansiering på kr. 75.000,-. Der søges om støtte på kr. 150.000,-.

 

Mucca Divina – Ambulancefolkene skilte dem ad: Mucca Divina opfører i februar stykket i Prøvehallen. Stykket kombinerer skuespil, dans og musik. Det samlede budget er på kr. 279.500,-.

Der regnes med entreindtægter på kr. 69.120,-. Der ansøges omstøtte på kr. 60.000,-.

 

Wilma Version – Scenekunst Manifest 2: Helle Fuglsang har lavet en opfølgning på Manifest – Manifest 2. Projektet involverer flere kunstarter, der inviteres også lokale kunstnere med i projektet. Første del af projektet er et laboratorium, hvor kunstnerne sammen laver en event, der herefter opføres over 2 dage. Det samlede budget er på kr. 177.000,-. Der regnes med billetindtægter på kr. 18.000,-. Der søges andre fonde for kr. 69.000,-. Der er egenfinansiering på kr. 15.000,-. Der søges om støtte på kr. 75.000,-.

 

Valborgs Mave – En Alvorlig Klovnehistorie: Valborgs Mave arrangerer et teaterstykke, der opføres i oktober-november 2008. Der er den nye scene i Zone 2 færdig og forestillingen kan indvi den nye scene. Forestillingen henvender sig til børn og unge. Den handler om ikke at passe ind og ikke at føle sig accepteret. Det samlede budget for forestillingen er kr. 703.000,-. Der regnes med billetindtægter på kr. 220.000,-. Valby Kulturhus bidrager med kr. 25.000,-, Byens Børn med kr. 10.000,- og zone 2 med kr. 5.000,-. Der regnes med privat sponsorering for kr. 20.000,-. Der søges om støtte på kr. 365.000,-.

 

 

LØSNING

Se ovenfor

 

ØKONOMI

Tabellen viser økonomien i Kulturpuljens ansøgningspulje for 2007, hvis indstillingen om tilskud vedtages.

 

Kulturpuljen 2007

Budget 2007

Disponeret beløb 1/12 2007

Indstillet 9. oktober 2007

Resterende midler

Kulturpuljen

900.000

724.900

49.994

125.106

 

Såfremt alle indstillinger om støtte fra Kulturpuljen vedtages, disponeres 155.950 kr. fra Kulturpuljen i 2008.

Fordeling af Kulturpuljens midler mellem reserverede midler, ansøgningspulje, administration osv. forventes vedtaget i februar 2008 efter proces i Kulturgruppen og lokaludvalget.

 

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000

 

 

VIDERE PROCES

-

 

BILAG

·        Ansøgning fra Zone 2 – Diverse arrangementer

·        Ansøgning fra Ældresagen & Valby Kulturråd – Nytårskoncert

·        Ansøgning fra Zone 2 – Legestue

·        Ansøgning fra Olga Stra – En del af en bydel

·        Ansøgning fra Prøvehallen – Det Perfekte Menneske

·        Ansøgning fra Prøvehallen – Charlottenborg uden Filter

·        Ansøgning fra Prøvehallen – Jazzfestival

 

Ansøgninger fra Teater Pozzo – Det Halve Kongerige, teater V – tal Det er Så Mørkt, Mucca Divina – Ambulancefolkene skilte Dem Ad, Wilma Version – Scenekunst Manifest 2, Valborgs Mave – En Alvorlig Klovnehistorie udsendes ikke, da Kulturgruppen indstiller, at behandlingen af disse ansøgninger udsættes. Ansøgningerne kan efter aftale afhentes i Sekretariatet.

 

 

Ejner Jensen



 

Til top