Mødedato: 11.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Drøftelse og godkendelse af supplerende høring vedr. Valby Idrætspark

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. supplerende høring Valby Idrætspark

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget høringsmateriale vedr. 'Forslag til lokalplan Valby Idrætspark'. Høringen er en supplerende høring, der fremlægger forslag til ændringer af det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, som lokaludvalget indsendte høringssvar omkring den 13. august 2014 (se bilag).

Høringsfristen er den 21. november 2014.

By- og Trafikudvalget har drøftet høringen på sit møde den 3. november og på baggrund heraf udarbejdet et udkast til høringssvar.

I høringssvaret er der følgende bemærkninger til ændringerne:
- bekymring over ændring af rampe til parkeringskælder
- positiv indstilling overfor tydeliggørelse af stiforløb 
- positiv indstilling overfor hensyntagen til ændring af udformning af Club Danmark Hallen
- positiv indstilling overfor at lokaludvalgets forslag til permeable belægninger er blevet tilføjet.

Løsning

At Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. supplerende høring Valby Idrætspark

Beslutning

Godkendt
Til top