Mødedato: 11.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Orientering om klimatilpasning i Valby

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1) At orienteringen tages til efterretning.

Problemstilling

Skybrudsplanen har efter arbejdet med skybrudskonkretiseringerne resulteret i ca. 300 projektbeskrivelser for de syv vandoplande. Heraf ligger 81 projekter i vandoplandet København Vest og Frederiksberg Vest, som Valby er en del af. Visionen og startegien for vandopland København Vest og Frederiksberg Vest er at skabe en landskabelig og en urban strøm til at transportere vandet.  

Der har været holdt møder mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og lokaludvalgssekretariaterne om projektpakkerne om klimatilpasning i København. De enkelte skybrudsprojekter indgår i et hydraulisk sammenhængende netværk af skybrudsprojekter. Sammen kan de håndtere op til en 100 års regnhændelse.

De overordnede udfordringer og potentialet for København Vest er at:

 

  • Sikre den naturlige infrastruktur, der ligger i Harrestrup Å 
  • Tilbageholde og opmaganisere så meget vand som muligt opstrøms, så presset på de centrale vandveje mindskes 
  • Skabe en god koordinering af skybrudssikringstiltag på tværs af kommunegrænserne til nabokommunerne

Teknik- og Miljøforvaltningen skal især justere projektpakkerne for så vidt angår:

Byrumsforbedringer; både i forhold til profilering af de enkelte vandoplande, og beskrive hvad giver de tilbage til byen, ligesom der skal være et bud på hvilke projekter, der har et særligt byrumspotentiale. Lokaludvalget kan komme med input til principper for omdannelse af byrum. Konkretiseringerne kommer ved udmøntningen af de enkelte projekter.

Rækkefølge for gennemførsel af projekter i de enkelte vandoplande. Alle projekterne i pakkerne kan ikke gennemføres på én gang, og det vil derfor være relevant at komme med bidrag til hvor der skal prioriteres, men der vil dog være hydrauliske forhold, der skal respekteres. Lokaludvalget kan komme med input til i hvilken rækkefølge projekterne ønskes gennemført.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen har lavet følgende prioritering af signaturprojekterne i vandopland København Vest:

 1. Vigerslevparken Syd (KV36)

2. Folehaven (KV38)

3. Sjælør Boulevard og Karens Minde (KV70 + KV72)

4. Damhussøen og Damhusengen (KV23 + KV20)

5. Kirsebærhaven (KV37)

6. Vestre Kirkegård (KV69)

7. Jyllingevej (KV16)

8. Valbyparken (KV64)

9. Husumparken (KV5)

10. Frederikssundsvej (KV7)

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen (Byens Udvikling) deltager på lokaludvalgsmødet tirsdag den 11. november kl. 18.30.

Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg bemyndiges til at udarbejde et udkast til høringssvar, der behandles på lokaludvalgsmødet tirsdag den 9. december.

Teknik- og Miljøudvalget skal efterfølgende behandle prioriteringerne i januar 2015.

Beslutning

Jan Burgdorf præsenterede, hvor arbejdet er nået til pt.
Valby Lokaludvalg skal svare vedr. byrumspotentialer og prioriteringer senest den 18. december.
Bemærkninger vedr. Damhusengen og Damhussøen skal sendes hurtigst muligt, så det kan sammenlignes med input fra Vanløse. Der kan eventuelt laves en proces sammen med Vanløse.

Bilag

Til top