Meddelelser
Indstilling og beslutning
Michael Fjeldsøe deltog i Mødeforum med forvaltningsrepræsentanter og lokaludvalgsformændende den 4. november
Problemstilling
Naboorientering vedr. Kløverbladsgade 51
Valby Lokaludvalg har modtaget en naboorintering vedr. nyt byggeri på Kløverbladsgade 51. Fristen for kommentering var den 7.november. By- og Trafikudvalget har på sit møde den 3. november drøftet sagen og på baggrund heraf indsendt sine bemærkninger. Udvalget fandt, at det skitserede projekt i tilfredsstillende grad tog hensyn til naboerne, men så gerne et større krav til facadeudtrykket, således at byggeriet i højere grad indpasser sig det eksisterende byggeri.
Kommende møde om Carlsberg tillæg 5
By- og Trafikudvalget er inviteret til et møde med TMF den 12. november om Carlsberg tillæg 5 (som blev behandlet på lokaludvalgsmødet i oktober). Michael Fjeldsøe og Ejner Jensen deltager.
Poppelstykket høring
Valby Lokaludvalg har modtaget høring vedr. Poppelstykket. Høringsfristen er den 22. december. Høringen vil blive behandlet på næste By- og Trafikudvalgsmøde.
Kommende borgermøder
VVM – Metro til Sydhavn, 17. november kl 19-21,
Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh SV
Poppelstykket, 20. november kl 19-21,
Københavns Idrætsefterskole, Julius Andersensvej 25, 2450 Kbh SV
Halloween
Valby Lokaludvalg afholdt i samarbejde med Kvartermanager Rikke Weischelfeldt og Valby Handels- og Cityforening Halloween på Tingstedet den 31. oktober. Eftermiddagen var rettet mod børnefamilier, der kom 600-700 Valbyborgere og mange fik malet ansigt, lavet lanterner og set teater m.v. Så var der optog til Valby Kino, hvor der var en pinata (en mexikansk version af slå katten af tønden)
Om aftenen blev det gradvist mere uhyggeligt, der var musik og smikning med sår osv. her var ca. 250 forbi.
Juletræstænding
Der er juletræstænding den 29. november på Tingstedet. Det arrangeres også i samarbejde med Valby Handels- og Cityforening. Der vil være en hestevogn fra Carlsberg med udskænkning af drikkevarer, julemand med harmonika, brassbandet trut og flere kor. Natteravnene og evt. flere foreninger deltager med aktiviteter. Miljøgruppen deltager og informerer om miljøvenlig jul og deler varm æblesaft ud. . Brandvæsenet kommer og tænder juletræet. Valby Lokaludvalgs medlemmer opfordres til at deltage i arrangementet og give en hånd med.
Sekretariatet
I sekretariatet arbejdes der løbende med opgavefordelingen og løsninger. Fra dette møde vil Julia Knipschildt betjene udvalget "Et helt Liv" (og stadig puljeudvalget) og Dorthe Eren vil betjene By- og Trafikudvalget.
Beslutning
LOkaludvalgets medlemmer opfordres til at deltage i borgermøder den 17. november på Aalborg Universitet om Metro til Sydhavnen og den 20. november på KIES om Poppelstykket
Økologisk julemarked på Smedestræde den 6. december
Der er byttemarked i Valby Kulturhus den 23. november
Der er åbning af skøjtebanen den 5. december
Der er julemarked den 19. december
Der er oplysning om forebyggelse af indbrud den 18. december