Meddelelser
Meddelelser
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 11. november 2008
8. Meddelelser
VL 104/2008
Meddelelser
Kulturudvalgets møde med Pia Allerslev
Den 29.10.2008 holdt
borgmester Pia Allerslev et møde for alle
Lokaludvalgenes
kulturarbejdsgrupper. Over 100 var mødt frem, et fint opstartsmøde, som skal
gentages, men i mindre grupper. På mødet skulle der drøftes muligheder og
udfordringer i koordinering og samarbejde mellem udvalgene. Der blev talt om
erfaringsudveksling, snitflader mellem Lokaludvalg og Kultur- og Fritidsudvalg
og herunder diverse fagudvalg, bl.a. musik-,
scenekunst- og
billedkunstudvalg.
Lokaludvalgets mødedag
Lokaludvalget holder
også i 2009 møde den 2. tirsdag i måneden.
Ringstedbanen
På opfordring af SF
har trafik- og transportministeren fået beregnet en pris på at Ringstedbanen
føres under Vigerslevparken og Vigerslevvej. Det ventes at ville koste
yderligere 250-300 mill. kr.
Zone 2
Zone 2 bliver en del
af Kulturhuset. I den forbindelse nedlægegs foreningen Zone 2. Aktiviteterne
fortsætter som vanligt.
Betalingsringen:
Lokalavisen Valby
har startet en underskriftindsamling mod placeringen af betalingsringen ved
Ringbanen.
Teknik- og
Miljøborgmester Klaus Bondam har svaret på Valby Lokaludvalgets henvendelse
vedr. betalingsringen. Svaret vedlægges beslutningsprotokollen.