Lokalpuljen
Indstilling
Formanden indstiller
1. At Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har modtaget 5 rettidigt indkomne ansøgninger. Ansøgningerne er:
- Cowbell Music - Winter Jazz 2017
- Kollegiet Gl. Køge Landevej - Sociale madklubber,
- The Friendzone - Ugentlig Sketch Circle
- Sankt Annæ Symfoniorkester: HELT TÆT - 'Vincenzo and Winds'
- Foreningen Westend Walls: Gadekunst og Graffiti på Grønttorvet
Kort resumé af ansøgningerne og puljeudvalgets indstillinger:
Cowbell Music - Winter Jazz 2017
Winter Jazz 2017 bygger videre på den otteårige historik som en festival med
en stærk lokal forankring i Valby. Festivalen præsenterer unikke ensembler på tværs af nationaliteter, generationer og genrer. Det overordnede, kunstneriske festivaltema denne vinter er en musikalsk afsøgning af forholdet mellem musikalske fædre og sønner. Desuden
fejrer vi hundredeåret for den genrenedbrydende jazzgigant Dizzy Gillespies fødsel med bebop og cubanske rytmer i vintermørket. Winter Jazz er drevet af og dybt forankret i et lokalt tilhørsforhold og sammenhængskraft. Vi arbejder sammen med Teater V og indgik sidste år i en femårig partnerskabsaftale med Kultur Valby omkring afvikling af festivalen. Festivalen prioriterer at samarbejde med det lokale kultur- og erhvervsliv, for at øge det lokale ejerskab til festivalen, sammenhængskraften i området og den synergieffekt, som et samarbejde afføder. Ligeledes samarbejder vi med lokale medier, der kan aktivere borgerne gennem artikler, konkurrencer og unikke tilbud.
Budget: 293.000,-
Ansøgt Valby Lokaludvalg: 30.000,-
Ansøger er i årene 2014 - 2016 blevet bevilget kr. 25.000,- til samme projekt.
Arrangementet finder sted i 2017 og eventuelle bevilgede midler skal derfor tages af 2017 puljen.
Puljeudvalget indstiller at projektet imødekommes med 25.000,- som underskudsgaranti. Puljeudvalget er af den opfattelse, at arrangementet kan gennemføres for et mindre beløb end det budgetterede.
Kollegiet Gl. Køge Landevej - Sociale madklubber
I madklubben mødes Brugere og frivillige en gang om ugen. Alle bidrager med det de kan – fra opskrift til opvask! At samles om maden som ’det fælles tredje’ skaber rum for kontakt og fællesskab og kan samtidig inspirere brugerne til at lave mad til sig selv på ugens andre dage. Med muligheden for at købe et klippekort først på måneden, sikres at brugerne får min. ét solidt, varmt måltid om ugen. Projektet giver samtidig adgang til misbrugsfrie fællesskaber, hvor brugerne kan træne deres sociale kompetencer i et trygt rum.
WeShelter er et fællesskab af tilbud til socialt udsatte, psykiatribrugere, stofbrugere og hjemløse mennesker. Med i fælleskabet er bl.a. Mændenes Hjem, Kollegiet Gl. Køge Landevej, Herberget RG60 samt en række socialpsykiatriske væresteder i København. Vores fællessekretariat deltager i den nationale politiske debat, udvikler frivilligprojekter og laver landsdækkende oplysningsarbejde.
Budget: 12.600,-
Ansøgt Valby Lokaludvalg: 8520,-
Lokaludvalget har ikke tidligere i denne samling modtaget nogen ansøgninger fra ansøger.
Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 8.520,-som underskudsgaranti.
The Friendzone - Ugentlig Sketch Circle
The friend zone sketch circle er et mangfoldigt sted på Grønttorvet, Hvor alle unge, som gamle mødes og
tegner sammen og ideudvikler, En åben visuel brainstorm som ændrer sig fra gang til gang. Der arbejdes med blyant, fineliners, maling, Spraymaling og meget meget andet, alt imens der nydes gode toner og hygges med kage, kaffe og hvad de deltagende ellers tager med sig. Vi vil gerne etablere en materialebank med papir i alskens størrelser , farveblyanter, kridt, markers, tuscher, akyl og akvarel-maling, lim, sakse, skalpeller, hobbyknive og andet der kan bruges til eventsne.
Sketch circlen annonceres på facebook og boostes, og har indtil videre været vært for mange nationaliteter og personligheder.
Budget: 12.000,-
Ansøgt Valby Lokaludvalg: 12.000,-
Lokaludvalget har ikke tidligere i denne samling modtaget nogen ansøgninger fra ansøger.
Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 12.000,-som underskudsgaranti.
Sankt Annæ Symfoniorkester: HELT TÆT - 'Vincenzo and Winds'
Til denne koncert spiller SASO’s blæsere under ledelse af den italienske dirigent Vincenzo Milletari. Vincenzo har ønsket at dirigere hans kernerepertoire med værker af Gounod, Mozart og Donizetti. Via et intensivt forløb op mod denne koncert og med sin professionelle finesse vil Vincenzo Milletari give de unge musikere en fornemmelse af arbejdet som professionel musiker.
Koncerten er tirsdag den 8. november 2016 kl. 19.30 i Timotheuskirken, og der vil være en entrébetaling på 80 kroner. Vi annoncerer koncerten i Lokalavisen, Valby samt Valby Bladet, når vi nærmer os koncertdagen. Derudover er koncerten trykt i vores sæsonfolder, og vi vil reklamere for den online via Facebook, Twitter, Instagram, orkestrets hjemmeside, Kultunaut og andre relevante fora. Det er vigtigt for os at spille koncerter, hvor vi har hjemme, og med denne koncert i Timotheuskirken vil vi give alle lokalt i Valby mulighed for at få en enestående koncertoplevelse.
Budget: 18.500,-
Ansøgt Valby Lokaludvalg: 10.000,-
Lokaludvalget modtog i 2015 en ansøgning fra Sankt Annæ Pigekor. Ansøgningen blev imødekommet med kr. 20.000,-
Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 10.000,- som underskudsgaranti.
Foreningen Westend Walls: Gadekunst og Graffiti på Grønttorvet
Foreningen Westend Walls arrangerer kunstudstillinger i det offentlige rum. I den forbindelse har vi i et samarbejde med Grønttorvet fået stillet en industriel bygningsfacade til rådighed, som fremover skal udsmykkes af 6 kunstnere. Grønttorvet er i stor udvikling og kreative projekter og virksomheder spirer op fra den gamle markedsplads. Ferniseringen for urban kunst på Grønttorvet, afholdes på Kulturnatten d.14. Oktober. Hvor vi i fællesskab med andre aktører vil skabe en oplevelsesrig dag og aften, spækket med en masse kunst, musik, ildshows og andre skøre happenings. Kulturnatten har mange arrangementer der er møntet på børnefamilier,
derfor har vi valgt at fokusere på et andet segment. Det er en målgruppe der allerde befinder sig i miljøet, eller de lokale der er nysgerrige om hvad der bevæger sig i deres område. Her giver vi dem
muligheden for at opleve noget nyt og anderledes. Vi vil annoncere ferniseringen med en kort teaser på de sociale medier, samt sende pressemeddelse til relevante medier.
Budget: 79.800,-
Ansøgt Valby Lokaludvalg: 17.800,-
Lokaludvalget har ikke tidligere i denne samling modtaget nogen ansøgninger fra ansøger.
Puljeudvalget indstiller, at projektet imødekommes med kr. 15.000,- som underskudsgaranti.
Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af det økonomiske råderum. Puljeudvalget ønsker, at det også skal være muligt at imødekomme ansøgninger resten af året, hvorfor man ikke ønsker at tømme pulje i denne ombæring. Puljeudvalget er i øvrigt af den opfattelse, at arrangementet kan gennemføres for et mindre beløb end det budgetterede.
Løsning
Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.
Økonomi
Der er ansøgt for 48.320 i 2016 og 30.000 af 2017 midlerne.
Tabellen viser økonomien for puljemidlerne i 2016, under forudsætning af vedtagelse af punkt 8, hvis de indstillede beløb bevilges.
Lokalpuljen | Disponeret pr. 11. oktober. | Indstillet 11. oktober | Resterende pulje |
2.074.000,- | 1.958.805,- | 45.520,- | 69.675,- |