Mødedato: 11.10.2005, kl. 18:30

Høring vedr. borgerindgangene

Høring vedr. borgerindgangene

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 11. oktober 2005

 

 

Åbne punkter

 

6.      Høring vedr. borgerindgangene

VL   88/2005

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg drøfter sagen mhp. formulering af høringssvar

 

 

RESUME

I bestræbelserne på at kunne efterleve visionen om én indgang til kommunen og på længere sigt til hele den offentlige sektor har Københavns Kommune udarbejdet en rapport med forslag til den fremtidige organisering af borgerbetjeningen.


Ifølge rapporten er den overordnede vision at sikre, at størstedelen af borgerne får én indgang til kommunen og på sigt til hele den offentlige sektor. Det fastholdes dog, at grupper med særlige behov fortsat skal betjenes i de nuværende borgerbetjeningsenheder.

Rapporten anbefaler oprettelse af et fælles kontaktcenter og etablering af 8 borgerservicecentre.

Økonomiudvalget behandlede sagen d. 27/9 2005, og besluttede at sende den til høring hos de stående udvalg, Valby Lokaludvalg med flere.

Høringsfrist er d. 1. november 2005.

 


SAGSBESKRIVELSE

I Juni 2005 vedtog Folketinget lov om kommunale borgerservicecentre, der anbefaler kommunerne at etablere borgerservicecentre. Målet er at give borgerne én indgang til hele den offentlige sektor.

 

Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt 4 servicecentre, hvor borgerne kan få løst administrative borgerbetjeningsopgaver på tværs af kommunens forvaltninger.

En arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne har udarbejdet en rapport med forslag til den fremtidige organisering af borgerbetjeningen i kommunen.

Af rapporten fremgår det, at den overordnede vision for kommunens borgerservice er, at størstedelen af borgerne får én indgang til kommunen og på sigt til hele den offentlige sektor.

Betjeningen af grupper med særlige behov bør fastholdes i fagforvaltningernes nuværende borgerbetjeningsenheder. Udover visionen om én indgang har man fokuseret på, at borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i borgerservicen.

Rapporten anbefaler desuden, at man opretter et fælles kontaktcenter for hele kommunen samt etablerer 8 borgerservicecentre med flere opgaver end i dag.

Valby Lokaludvalg har fået rapporten om borgerindgang til høring, med svarfrist d. 1. november 2005.

 

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg drøfter rapporten om borgerindgang, mhp. formulering af høringssvar.

 

ØKONOMI

-

HØRING

-

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1:   Indstillingen "Borgernes indgang til Københavns Kommune"

·        Bilag 2:   Rapporten "Borgerbetjening – Én indgang til Københavns Kommune"

·        Bilag 3:   Beslutningsprotokol

·        Bilag 4:   Høringsbrev

 

Ejner Jensen


 

Til top