Mødedato: 11.09.2018, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring vedr. Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2019-24 (RAP 24)

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. Ressource- og Affaldsplan 2019-24 (RAP24).

Problemstilling

Valby lokaludvalg har modtaget høring vedr. Ressource- og Affaldsplan 2019-24 (RAP24)

Udkastet til Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2019-24 indeholder kommunens udviklingsaktiviteter inden for ressource- og affaldsområdet frem til 2024.

Teknik- og Miljøudvalget har d. 11. juni 2018 besluttet at sende udkastet til høring, med henblik på endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen ultimo 2018. 

Udkastet tilstræber, at københavnerne oplever affaldssystemet som genkendeligt og tilgængeligt, samt at det er let og naturligt at kildesortere. Med udkastet vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at København er med til at igangsætte omstillingen til den cirkulære økonomi for både borgere, virksomheder og affaldsområdet. Derigennem skal planen bidrage til grønvækst og innovation.

Udkastet indeholder tre mål: 

  • 70 % af husholdningsaffald indsamles til genanvendelse i 2024 med fokus på kvalitet i genanvendelsen. 

  • Opfylde KBH2025 Klimaplanen med fokus på, at bioaffald og plast skal ud af affaldsforbrændingen.

  • Tredoble genbruget i de kommunale bytte- og genbrugsfaciliteter, samt fokus på at øge genbrug af byggematerialer.  

Udkastet indeholder 29 indsatser fordelt på syv temaer, der samlet set sikrer, at planen opfylder de tre mål.

Miljøgruppen har drøftet høringen og vedtaget vedlagte udkast til høringssvar.

Høringsmaterialet kan ses via Bliv Hørt

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar.

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalget vedtager endelig Affalds- og Ressourceplan

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt med den ændring, at det nævnes at nye krav om praksisfaglighed i Folkeskolen kan kobles sammen med ønsket om genbrugsøkonomi

 

Til top