Mødedato: 11.09.2018, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udmøntning af midler til juletræ på Valby Tingsted og nedsættelse af arbejdsgruppe til afholdelse af juletræstænding 2018

Indstilling

Formanden indstiller

1) at Valby Lokaludvalg udmønter 65.000 kr. til opstilling af juletræ på Valby Tingsted og afholdelse af juletræstænding den 1. december 2018

2) at Valby Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe til planlægning og afholdelse af juletræstænding den 1. december 2018

Problemstilling

Valby Lokaludvalg afsatte ved vedtagelsen af puljebudget for 2018 kr. 65.000,- til opsætning af juletræ på Valby Tingsted og afholdelse af juletræstænding.

Der er udarbejdet nedenstående budget for opsætning af juletræ og arrangementet omkring juletræstændingen. Budgettet er udarbejdet på baggrund af regnskab for sidste års arrangement.

Juletræstændingen afholdes traditionelt lørdag inden første søndag i advent fra kl. 15-ca.17. I år er det lørdag den 1. december.

Der skal nedsættes et udvalg på 2-3 personer, til planlægning af juletræstændingen og praktisk hjælp på dagen.

Fra sekretariatet er Dorthe Eren tovholder på juletræstændingen.

Løsning

Valby Lokaludvalg godkender budgettet for juletræ og juletræstænding

Valby Lokaludvalg vælger 2-3 medlemmer til en arbejdsgruppe til planlægning og afholdelse af juletræstænding den 1. december

Økonomi

 Træ, transport og montering 14.000 kr. 
 Opsætning af kæder og strøm 31.000 kr.
 Godteposer   4.000 kr.
 Underholdning (f.eks. musik og ponyridning)    8.000 kr.
 Transport af udstyr   1.200 kr.
 Forplejning frivillige   1.000 kr.
 Diverse   2.800 kr.
 PR   3.000 kr.
 Total 65.000 kr.

 

Beslutning

ad. 1) Indstillingen blev godkendt

ad. 2) Grethe Mørk, Birgitte Vind, Benjamin Friis. Vi sender en mail rundt til alle.

Til top