Mødedato: 11.09.2007, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 11. september 2007

 

 

10.      Meddelelser

VL   80/2007

 

Der var på mødet følgende meddelelser.

Møde med Ritt Bjerregaard om samlet planlægning af Grøntorvsområdet den 10. oktober. Plangruppen modtager. Invitation udsendes.

Solar City det aftaltes, at Valby Lokaludvalg sponserer med 1.000 kr.

Solcelleprojekt. Stort møde den 15. november.

Opfølgning på borgermødet om kultur.

Foreningshjemmesiden lægges på nettet i næste uge.

Vandkulturhuset.

Arbejdsgruppe vedr. Grøntorvet.  

Lokalbladssituationen.

 

Møde om trafiksanering på Vigerslevvej

Ejner Jensen deltog sammen med borgergruppen fra Vigerslevvej i møde den 29. august omkring trafiksanering på Vigerslevvej. Der arbejdes på trafikdæmpende foranstaltninger, bl.a. hastighedsnedsættelse.

 

Grøntorvet

 

Møde med skolebestyrelserne den 4. september

Den 4. september afholdt skolebestyrelsesnetværket møde. På mødet blev delt viden om mentorprojektet på Ålholm Skole ved Birgitte Ruelan og Karen Lumholt. Den aktuelle skoleøkonomi blev drøftet med Økonomichef i Børne- og Ungdomsforvaltningen Georg Bartholdy. Der var enighed om, at kommunikationen med skolebestyrelserne skal være bedre og at samarbejdet med den lokale distriktsadministration skal styrkes. Der var også enighed om, at netværket skal være proaktiv i at rejse en debat af, hvordan skolestrukturen skal se ud i Valby i fremtiden. Selvom Valby i første omgang ikke er en del af strukturændringerne på skoleområdet, så vil netværket gerne drøfte, hvordan Valbys skoler skal se ud i fremtiden, når der kommer op imod 10.000 nye valbyborgere i byudviklingsområderne.

 

Møde i integrationsnetværk den 24. september

Der afholdes møde for integrationsnetværket den 24. september i Prøvehallen. Deltagerne fra Integrationsseminaret inviteres til at deltage i dette netværksmøde. Der skal arbejdes videre med idéerne fra seminaret i maj. På dagsordenen er også repræsentantskabsmøde, studietur, introduktion af taskforce.

 

Kulturgruppen kommer med oplæg til anvendelse af kulturmidlerne i 2008

Kulturgruppen påbegynder i september et arbejde, som skal gøre det muligt for lokaludvalget at debattere en kulturpolitik for Valby Lokaludvalg og prioritere midlerne til kulturområdet. Kulturgruppen vil senere fremlægge deres oplæg til debat.

 

Hvem skal have Solpris 2007?

Københavns Kommune og foreningen Solar City uddeler for 3. gang en "Solpris" til et solcelleprojekt i Øresundsregionen. Prisen har til formål at belønne og synliggøre betydningsfulde anlæg, initiativer eller anvendelser af solenergi.

Prisen gives til projekter, der fremmer anvendelsen af solenergi, og som udmærker sig ved

  • tekniske eller arkitektoniske løsninger
  • nye samarbejds- og driftsformer (herunder partnerskaber)
  • eller som på anden, innovativ vis bidrager til synliggørelse af mulighederne knyttet til solenergi.

Pressemeddelelse vedlægges som bilag.



 

Til top