Mødedato: 11.08.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Endelig beslutning om høringssvar angående høring om ændring af skoledistrikter 2016/17

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

På lokaludvalgets seneste møde d. 9. juni blev det vedtaget at bemyndige Et Helt Liv udvalget til at indsende et foreløbigt høringssvar inden tidsfristens udløb d. 7. august. Det blev samtidig besluttet at høringsvaret med eventuelle rettelser skulle vedtages på lokaludvalgets møde d. 11. august.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter det indsendte høringssvar.
2) at lokaludvalget vedtager det indsendte høringssvar med eventuelle ændringer.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har sendt et forslag om ændrede skoledistrikter for 2016-17 i høring. i Valby vedrører ændringerne Hansted og Ålholm skoler.

Fra indstillingen ved Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 20 maj: 


"Valby:
Hanssted skole i Valby har gentagne gange haft for mange elever i grunddistriktet til de to spor som skolen er bygget til, og antallet af elever i skolens grunddistrikt giver ikke anledning til at forvente der er tale om en midlertidig forbigående tilstand. Idet Ålholm Skole har plads til flere elever i sit grunddistrikt, foreslås at overføre de mest nærliggende områder fra Hanssted til Ålholm. Side 2 Konkret foreslås dels at overføre nordlige del af rode 234, som er omkranset Maribovej, Vigerslevvej, Valby Langgade og banen. Eleverne bosat i området der foreslås flyttet til Ålholm får ikke en væsentlig længere skolevej hvis forslaget gennemføres. Endvidere foreslås det at føre rode 215 (en del af Akacieparken) fra Hanssted til Ålholm. Erfaringsmæssigt søger de fleste elever fra denne mindre rode i forvejen Ålholm Skole, der kan tage imod eleverne, da den har plads. Ændringen giver en kortere skolevej. Fordelingsmæssigt påvirkes elevunderlaget for de to skoler marginalt."   

Sekretariatet har skrevet til de berørte skoler for deres kommentarer, men ikke modtaget svar.

På baggrund af de høringssvar skolerne selv har afgivet og kommentaren fra sidste lokaludvalgsmøde om at have fokus på børnenes skoleveje, har Et Helt Liv indsendt det vedlagte udkast til høringssvar.

Løsning

Lokaludvalget vedtager endeligt høringssvar til høringen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Valby Lokaludvalg.

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt
Til top