Høring af Brændeovnsforskrift
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalget drøfter og beslutter høringssvaret.
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget sendte 21. maj 2024 Forskrift vedrørende miljøkrav for brug af brændeovne mv. i Københavns Kommune i høring.
En ny forskrift for brændeovne skal sikre, at der kommer et øget fokus på partikeludledningen fra brændeovne og at kommunen får en mulighed for at forbyde ældre brændeovne installeret før 1. juni 2008 i områder udlagt til kollektiv varmeforsyning/fjernvarme.
- Med forskriften fastsættes en række bestemmelser for korrekt brug af brændeovne, pejseindsatse og øvrige fyringsanlæg til brug for fast brændsel. (Brænde, træpiller mv.) Derudover skal ejere af ældre brændeovne og pejseindsatse, installeret før den 1. juni 2008, udskifte eller sløjfe deres gamle brændeovn.
- I og med at hele Københavns Kommune er udlagt til kollektiv varmeforsyning, gælder dette også haveforeninger og øvrige områder uden kollektiv varmeforsyning. Undtaget er fx historiske ovne og ovne i fredede ejendomme.
Høringsmateriale kan tilgås her Høring af Brændeovnsforskrift (kk.dk)
Løsning
Miljøgruppen har drøftet forslaget og udarbejdet vedlagte høringssvar, der bakker op om foreskriftens tiltag.
Videre proces
Når forskriften har været i høring, vil Teknik- og Miljøforvaltningen tage stilling til høringssvarene. Derefter vil forskriften blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget samt Borgerrepræsentationen. Efter endelig vedtagelse, forventer forvaltningen at kunne annoncere en ny forskrift i sidste halvdel af 2024.