Høring af Handleplan for vejstøj 2024-2029
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar til Handlingsplan for vejstøj 2024-2029
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har modtaget høring om Handlingsplan for vejstøj 2024-2029. Handlingsplanen sætter rammerne for, hvordan Københavns Kommune vil arbejde med at reducere støj fra trafikken.
Planen bidrager til visionen i Kommuneplanstrategi 2023 om at nedbringe andelen af støjbelastede områder og forbedre borgernes sundhed med støjreducerende tiltag der, hvor behovet er størst.
Høringen har frist 21. juni.
Høringsmaterialet kan findes på Bliv Hørt:
https://blivhoert.kk.dk/hoering/handlingsplan-vejstoj-2024-2029
Løsning
Byudvikling & Trafik har skrevet udkast til høringssvar, der opfordrer til at inddrage andre former for støj end den fra biltrafikken, og peger på konkrete indsatsområder i Valby og i København generelt.
Høringssvaret er vedlagt som bilag og indstilles til godkendelse.