Mødedato: 11.06.2024, kl. 19:00
Mødested: Restaurant Picniq, Hammelstrupvej 100 i Valbyparken

Høring Budget 2025, juniindstillingen

Valby Lokaludvalg har allerede tidligere på året indgivet budgetønsker til hhv. Gruppeforpersonkredsen og Teknik- og Miljøudvalget (TMU). Valby Lokaludvalg kan nu beslutte, om udvalget vil kommentere på andre sager, der indgår i behandlingen af Budget 2025 ad to omgange, dels på juniindstillingen med svarfrist 21. juni 2024, dels i august. Hvis udvalget vil afgive kommentar, skal et lokaludvalgsmedlem bemyndiges til at skrive svaret. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller, at 

1. Valby Lokaludvalg beslutter, om der skal afgives kommentar til juniindstillingen, og i så fald bemyndiger et lokaludvalgsmedlem til at skrive svaret. 

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har allerede tidligere på året indgivet budgetønsker til hhv. Gruppeforpersonkredsen og Teknik- og Miljøudvalget (TMU). TMU behandler alle lokaludvalgenes budgetønsker på udvalgets budgetseminar 10. juni 2024, hvorefter vi modtager en direkte tilbagemelding.

Valby Lokaludvalg kan desuden vælge at kommentere andre sager, der indgår i behandlingen af Budget 2025 ad to omgange i juni og i august. 

Løsning

Juniindstillingen er modtaget 30. maj og kan tilgås her

Redegørelse for udvalgenes budgetbidrag til budgetforslag 2025 (juniindstillingen) | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Kontor for Budget oplyser, at følgende bilag kan være relevante for lokaludvalgene:

  • Bilag 4-5: Forvaltningsspecifikke- og tværgående effektiviseringsforslag  
  • Bilag 8: Opfølgning på igangværende tværgående forslag
  • Bilag 12: Oversigt over bevillingsudløb i budget i 2025
  • Bilag 13: Sager henvist til kommende politiske forhandlinger

Valby nævnes direkte i 

  • Bilag 4 s. 10-11 - Sammenlægning børneinstitution, s. 77 - Nednormering i Ungeværk Ydre Valby, s. 135 - Sauna og s. 163 - Civilsamfundsmedarbejderrollen.
  • Bilag 5 s. 18 og 26 - Effektivisering i administration
  • Bilag 13 s. 6 Skolen ved Torveporten og s. 7 Valby Idrætspark

Høringsfrist fredag den 21. juni 2024 kl. 12.00

Videre proces

Lokaludvalgenes høringssvar indgår i den videre proces, og i august kommer selve budgetforslaget i høring. 

 

Beslutning

Sekretariatet udarbejder og indsender kommentar, der henviser til tidligere indsendte ønsker, og desuden opfordrer til at inkludere lokalarkiverne og undlade de påtænkte nednormeringer af Ungeværk Ydre Valby. 

 

Til top