Mødedato: 11.05.2004, kl. 18:30

Ansøgning - Koncert i Valby Medborgerhus

Ansøgning - Koncert i Valby Medborgerhus

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 11. maj 2004

 

 

Åbne punkter

 

6.      Ansøgning - Koncert i Valby Medborgerhus

VL  71/2004

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg bevilger 4.100 kr. af demokrati- og netværkspuljen til koncerten i Valby Medborgerhus.

 

 

RESUME

Sekretariatet har den 28. april 2004 modtaget en ansøgning fra Henrik Holm Kristensen.

De to bands JOSTY og PLONK ved Henrik Holm Kristensen har ansøgt kulturpuljen om tilskud til, at holde en koncert i Valby Medborgerhus.

Koncerten finder sted fredag den 28. maj 2004 fra kl. 19.00 til kl. 23.30.

Det samlede budget for koncerten udgør 9.500 kr. Der er kalkuleret med entreindtægter på 1.200 kr. og støtte fra Valby Musikliv på 1.500 kr. Valby Lokaludvalg ansøges om 4.100 kr., bl.a. til dækning af lydanlæg, trykning af plakater mv.

Det indstilles, at Valby Lokaludvalg bevilger 4.100 kr. fra demokrati- og netværkspuljen til koncerten i Valby Medborgerhus.

 


SAGSBESKRIVELSE

Sekretariatet har den 28. april 2004 modtaget en ansøgning fra Henrik Holm Kristensen.

 

Koncert i Valby Medborgerhus

Bands'ene JOSTY og PLONK ved Henrik Holm Kristensen har ansøgt kulturpuljen om tilskud til, at holde en koncert i Valby Medborgerhus.

Ideen med koncerten er, at skabe opmærksomhed om og stimulere udviklingen af musikaktiviteter og miljøet omkring Valby Medborgerhus og øvelokalerne. På denne måde skabes der også opmærksomhed om kultur og musik i Valby. Valby Musikliv er ligeledes engageret i arrangementet og hermed er der skabt et lokalt samarbejde om kulturaktiviteter.

Koncerten henvender sig særligt til unge i 20'erne; en målgruppe arrangørerne synes, der er meget få aktiviteter af i lokalområdet.

Koncerten finder sted fredag den 28. maj 2004 fra kl. 19.00 til kl. 23.30.

Det samlede budget for markedsdagen udgør 9.500 kr. Der er kalkuleret med entreindtægter på 1.200 kr. og støtte fra Valby Musikliv på 1.500 kr. Valby Lokaludvalg ansøges om 4.100 kr., bl.a. til dækning af lydanlæg, trykning af plakater mv.

 

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg bevilger 4.100 kr. af demokrati- og netværkspuljen til koncerten i Valby Medborgerhus.

 

ØKONOMI

Pr. 28. april 2004 er der af kulturpuljen reserveret midler for 248.330 kr. ud af en pulje med et udgangspunkt på 225.000 kr. Det betyder, at der er reserveret flere midler end der er budgetteret med.

Af demokrati- og netværkspuljen er der pr. 28. april 2004 reserveret midler for 88.300 kr. ud af en pulje på 225.000 kr. Således er der uforbrugte midler i demokrati- og netværkspuljen for i alt 136.700 kr.

Der er således mulighed for at bevilge midler fra demokrati- og netværkspuljen i stedet.

 

HØRING

-

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Ansøgning fra Henrik Holm Kristensen af 28. april 2004.04.28

 

Ejner Jensen


 

Til top