Mødedato: 11.04.2006, kl. 18:30

Opfølgning på midlertidig indretning af Toftegårds Plads

Opfølgning på midlertidig indretning af Toftegårds Plads

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 11. april 2006

 

 

8.      Opfølgning på midlertidig indretning af Toftegårds Plads

VL   26/2006

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg overfor Teknik- og Miljøudvalget foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget genbehandler forslag til en midlertidig indretning af Toftegårds Plads, som er vist i bilag 1.

 

RESUME

Teknik- og Mijøudvalget har besluttet ikke at indstille overfor Borgerrepræsentationen, at der foretages en midlertidig indretning af Toftegårds Plads.

Eftersom der i det daglige hersker almindelig kaos på Toftegårds Plads, ønsker Valby Lokaludvalg overfor Teknik- og Miljøudvalget at foreslå, at udvalget genbehandler forslag til en midlertidig indretning af pladsen, jævnfør kort vist i bilag 1.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

Bygge- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 11. januar 2006 forslag til igangsætning af idékonkurrence vedrørende udformning af Toftegårds Plads samt en anlægsbevilling til midlertidige indretning af Toftegårds Plads. Udvalget besluttede på mødet ikke at anbefale en anlægsbevilling til en midlertidig indretning af pladsen overfor Borgerrepræsentationen.

Som følge heraf er der ikke truffet beslutning om en midlertidig indretning af Toftegårds Plads.

Selvom der er truffet beslutning om, at der igangsættes en idékonkurrence vedrørende udformning af pladsen, og der er afsat midler hertil, må det forventes, at det kan tage op til flere år inden der foretages en nyindretning af pladsen.

Eftersom der i det daglige hersker almindelig kaos på Toftegårds Plads, ønsker Valby Lokaludvalg overfor Teknik- og Miljøudvalget at foreslå, at udvalget genbehandler forslag til en midlertidig indretning af pladsen, jævnfør kort vist i bilag 1.

Valby Lokaludvalg kan i denne sammenhæng benytte sig af sin ret – jævnfør kommissoriet for Valby Lokaludvalg – til at fremsende forslag til sager som lokaludvalget ønsker behandlet i enten Økonomiudvalget eller i de stående udvalg.

 

 

Økonomi

-

 

Høring

-

 

Miljømæssige konsekvenser

-

 

Andre konsekvenser

-

 

Bilag vedlagt

Bilag 1: Forslag til midlertidig indretning af Toftegårds Plads.

Bilag 2: Indstilling samt beslutningsprotokol fra Borgerrepræsentations møde den 23. februar 2006 vedrørende Toftegårds Plads Syd.

 

Ejner Jensen

 

 

 

 

 


 

Til top