Høring om forretningsorden til lokaludvalg
Høring om forretningsorden til lokaludvalg
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 11. april 2006
6. Høring om forretningsorden til lokaludvalg
VL 17/2006
Formanden indstiller,
at Valby Lokaludvalg drøfter høring af "Forretningsorden for xx lokaludvalg" med henblik på om udvalget har bemærkninger.
RESUME
Sekretariatet for Valby Lokaludvalg har modtaget en høring fra Sekretariatet for Demokrati- og Serviceudvikling om forslag til "Forretningsorden for xx lokaludvalg".
Forretningsorden udgør den formelle ramme for Valby Lokaludvalgs arbejde.
SAGSBESKRIVELSE
Sekretariatet for Valby Lokaludvalg har modtaget en høring fra Sekretariatet for Demokrati- og Serviceudvikling om forslag til "Forretningsorden for xx lokaludvalg".
Forretningsorden udgør den formelle ramme for Valby Lokaludvalgs arbejde. I forretningen angives retningslinier for:
· Hjemmelsgrundlaget
· Kommissorium og opgaver
· Sammensætning og funktionsperiode
· Valg af formand og næstformand
· Mødevirksomhed
· Suppleanter
· Foretræde
· Inhabilitet
· Tavshedspligt
· Spørgsmål vedrørende forståelse af forretningsordenen
· Sekretariatsbetjening
· Ikrafttrædelse m.v.
Forslaget til "Forretningsorden for xx lokaludvalg" er udarbejdet som en forretningsorden som skal gælde for samtlige lokaludvalg, der oprettes i København.
På nuværende tidspunkt er det kun Valby Lokaludvalg som er oprettet, hvorfor Valby Lokaludvalg er det eneste lokaludvalg, som bliver hørt om denne sag.
Efter høringen af Valby Lokaludvalg samt øvrige instanser i Økonomiforvaltningen, herunder Borgerrepræsentationens Sekretariat vil sagen blive endeligt behandlet af Borgerrepræsentationen.
Økonomi
-
Høring
-
Miljømæssige
konsekvenser
-
Andre
konsekvenser
-
Bilag
vedlagt
· "Forretningsorden for xx lokaludvalg"
Ejner Jensen