Mødedato: 11.03.2003, kl. 18:30

Valby Lokaludvalgs bidrag til udviklingen af nærdemokratiet i København

Valby Lokaludvalgs bidrag til udviklingen af nærdemokratiet i København

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 11. marts 2003

 

 

Åbne punkter

 

6.      Valby Lokaludvalgs bidrag til udviklingen af nærdemokratiet i København

VL  38/2003

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg drøfter, hvordan Udvalget vil bidrage til drøftelsen i Københavns Kommune om udviklingen af nærdemokratiet.

 

RESUME

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i Københavns Kommune har fået til opgave at komme med forslag til udviklingen af nærdemokratiet i København.

Valby Lokaludvalg har fremsendt et skriftligt bidrag til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, som indeholder Lokaludvalgets erfaringer med "Valby-Lokaludvalgsmodellen" og synspunkter i øvrigt om udviklingen af nærdemokratiet.

Ud over det skriftlige bidrag kan Lokaludvalget overveje andre tiltag.

Det indstilles, at Valby Lokaludvalg drøfter, hvordan Udvalget vil bidrage til drøftelsen i Københavns Kommune om udviklingen af nærdemokratiet.

 


SAGSBESKRIVELSE

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i Københavns Kommune har fået til opgave at komme med forslag til udviklingen af nærdemokratiet i København.

I den nærmeste fremtid - dvs. februar til maj - skal Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøfte de ideer og forslag, som er kommet ud af den dialog, der i efteråret 2002 har været med borgerne i København, og udarbejde sit forslag til udviklingen af nærdemokratiet. Køreplanen, som den ser ud på nuværende tidspunkt er, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling skal sende sit forslag i høring i maj måned. Med baggrund i de indkomne høringssvar skal Udvalget udarbejde et endelig forslag om udviklingen af nærdemokratiet, som inden sommerferien fremsendes til Økonomiudvalget og herefter Borgerrepræsentationen.

Valby Lokaludvalg har som nærdemokratisk forsøg eksisteret i 15 måneder, og derved gjort sig en række erfaringer med "Udvalgs-modellen", som det er naturligt at lade indgå i det videre arbejde med udvikling af nærdemokratiet i København. På sidste møde besluttede Lokaludvalget derfor at formulere et skriftligt bidrag til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, som indeholder Lokaludvalgets erfaringer med "Lokaludvalgsmodellen" og synspunkter i øvrigt om udviklingen af nærdemokratiet.

Det skriftlige bidrag er formuleret, godkendt af Lokaludvalget og sendt til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling (vedlagt som bilag).

Ud over det skriftlige bidrag, kan Lokaludvalget overveje andre tiltag. Dels kan Lokaludvalget arbejde videre med forslag til udviklingen af nærdemokratiet. Dels kan Udvalget overveje, om det ønsker at søge om foretræde for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, som holder næste møde den 17. marts kl. 8.15.

Det indstilles, at Valby Lokaludvalg drøfter, hvordan Udvalget vil bidrag e til drøftelsen i Københavns Kommune om udviklingen af nærdemokratiet.

 

ØKONOMI

-

 

HØRING

-

 

MILJØJMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

BILAG

 

·        "Valby Lokaludvalgs bidrag til Københavns Kommunes drøftelser om demokratiformer og borgerinddragelse", februar 2003.

 

 

Ejner Jensen


 

Til top