Støtte til Sankt Hans Fest
Støtte til Sankt Hans Fest
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 11. marts 2003
Åbne punkter
5. Støtte til Sankt Hans Fest
VL 33/2003
Formanden indstiller,
at Valby Lokaludvalg tager stilling til, hvorvidt det ønsker at støtte Sankt Hans Fest i Vigerslevparken.
at Valby Lokaludvalg tager stilling til evt. ønsker til talere ved et sådant arrangement.
at der bevilges 46.000 kr. fra Lokaludvalgets pulje i 2003 til "Udvalgte Valby-arrangmenter", hvis Udvalget vælger at støtte arrangementet.
RESUME
Borgerrepræsentationen har i forbindelse med beslutningen om oprettelse af Valby Lokaludvalg bevilget 1 mill. kr. i 2003, som Udvalget kan anvende til støtte af tværgående, bydelsrelaterede og bydelsidentitetsskabende projekter.
Ud af den samlede pulje på 1 mill. kr. har Lokaludvalget besluttet at afsætte 450.000 kr. til støtte af "Udvalgte Valby-arrangementer". Herunder hører Sankt Hans Fest i Valby
Valby Medborgerhus har i samarbejde med Fremad Valby fremsendt en ansøgning til Valby Lokaludvalg om støtte til Sankt Hans Fest i Vigerslevparken. Der søges om et tilskud på 46.000 kr.
Det indstilles derfor,
at Valby Lokaludvalg tager stilling til, hvorvidt det ønsker at støtte Sankt Hans Fest i Vigerslevparken.
at Valby Lokaludvalg tager stilling til evt. ønsker til talere ved et sådant arrangement.
at der bevilges 46.000 kr. fra Lokaludvalgets pulje til "Udvalgte Valby-arrangementer"
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen har i forbindelse med beslutningen om oprettelse af Valby Lokaludvalg bevilget 1 mill. kr. i 2003, som Udvalget kan anvende til støtte af tværgående, bydelsrelaterede og bydelsidentitetsskabende projekter.
På Lokaludvalgets møde den 12. november 2002 besluttede Udvalget, at der ud af den samlede pulje på 1 mill. kr. afsættes 450.000 kr. til støtte af "Udvalgte Valby-arrangmenter". Med betegnelsen "Udvalgte Valby-arrangmenter" menes arrangementer, som Udvalget ønsker at gøre til en årlig tradition i Valby. Mere konkret handler det om følgende arrangementer:
·   ; Sankt Hans Fest
· Valby Kulturdage
· Valby Kulturnat
· Juletræ på Toftegårds Plads
Valby Medborgerhus har i samarbejde med Fremad Valby fremsendt en ansøgning til Valby Lokaludvalg om støtte til Sankt Hans Fest i Vigerslevparken.
Arrangementet er i lighed med de tidligere år planlagt således, at der vil være båltale, underholdning for de voksne og servering af øl & vand. Der vil derudover være dele af arrangementet, som henvender sig særligt til børnene, såsom fx børneunderholdning på scenen, evt. hoppeborg og oppustelig fodboldbane.
Med hensyn til mulige båltalere til arrangmentet spørger arrangørerne Valby Lokaludvalg om forslag til emner.
Sidste år havde arrangørerne budgetteret med udgifter på 43.000 kr., men havde ved regnskabsaflæggelsen kun brugt 41.078,88 kr. (indtægter ved salg af øl, vand mv. indgår ikke i budget og efterfølgende regnskab). I år udgør det ansøgte beløb 46.000 kr., hvilket – ifølge ansøger - skyldes ekstraomkostninger til et bedre anlæg end sidste år, som viste sig at være utilstrækkeligt.
Det indstilles derfor,
at Valby Lokaludvalg tager stilling til, hvorvidt det ønsker at støtte Sankt Hans Fest i Vigerslevparken.
at Valby Lokaludvalg tager stilling til evt. ønsker til talere ved et sådant arrangement.
at der bevilges 46.000 kr. fra Lokaludvalgets pulje til "Udvalgte Valby-arrangementer"
ØKONOMI
Valby Lokaludvalg har afsat 450.000 kr. til støtte af "Udvalgte Valby-arrangementer" i 2003, herunder Sankt Hans Fest.
Beslutter Valby Lokaludvalg at bevilge 46.000 kr. til Sankt Hans Fest i Vigerslevparken, vil det disponible beløb i puljen herefter udgøre 404.000 kr.
HØRING
-
MILJØJMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Bilag 1: Ansøgning fra Valby Medborgerhus og Fremad Valby: " Ansøgning vedr. økonomisk bidrag til Sankt Hans fest i Vigerslevparken", dateret den 22. januar 2003.
Bilag 2: Regnskab for Sankt Hans Festen 2002
.
Ejner Jensen