Drøftelse af arbejdet med forslag til tilpasning af lokaludvalg
Indstilling
Formanden indstiller
1) at Valby Lokaludvalg drøfter det igangværende arbejde med tilpasning af lokaludvalgene med henblik på at give indspark processen.
Problemstilling
Gruppeformandskredsen på rådhuset behandlede på sit møde den 24. januar 2020 "Ramme og tidsplan for arbejdet med forslag til tilpasning af lokaludvalg".
Gruppeformandskredsen drøftede Økonomiforvaltningens nye oplæg til arbejdet med forslag til tilpasning af lokaludvalg.
Formålet med arbejdet er at udarbejde et oplæg med forskellige modeller for tilpasning af lokaludvalg, der kan give de bedst mulige og tidssvarende vilkår for lokaludvalgenes arbejde med københavnerinddragelse og repræsentativitet. Oplægget skal drøftes i gruppeformandskredsen og med lokaludvalgene maj-juni 2020.
Arbejdet med tilpasning af lokaludvalg er en proces, der skal sikre bedst mulig borgerinddragelse og borgerdialog.
På mødet lægger vi op til en kort proces, hvor medlemmerne med udgangspunkt i papiret "Initiativkatalog", som gruppeformandskredsen vedtog i efteråret 2019, drøfter hvordan lokaludvalgene fortsat kan sikre den bedst mulige borgerinddragelse og borgerdialog, med særligt fokus på at sikre, at også stemmerne fra de mindre priviligerede borgere bliver hørt. .
Løsning
Valby Lokaludvalg drøfter hvordan lokaludvalget kan løfte opgaven med at give alle borgere i Valby mulighed for at deltage i demokratiet.