Afsættelse af midler til Guide til grønne indkøb i Valby
Indstilling og beslutning
1) At Valby Lokaludvalg afsætter 10.000 kr til at udgive Guide til grønne indkøb i Valby 2014.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøplanen for 2014 vedtaget at afsætte et rammebudget på i alt 10.000 kr. til at udgive Guide til grønne indkøb i Valby 2014. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.
Løsning
Guide til grønne indkøb i Valby er trykt og delt ud i Valby siden 2006. Valby Lokaludvalg udgav som eneste bydel guiden i 2012. Den blev ikke revideret i 2013. Der er flere butikker der er stoppet og nye kommet til, og alle guider er uddelt, så derfor revideres guiden og der trykkes en ny i år. Det er pt planen at guiden lanceres når det økologiske marked åbner til juni.
Folderen vil være synlig, da den står i de butikker, der er med i folderen og på bibliotekerne i Valby. Valby Lokaludvalg uddeler den ligeledes til forskellige relevante arrangementer – som fx Økologisk marked.
Guiden supplerer GoGreen Copenhagen, idet den medtager alle butikker med miljøvenlige varer i Valby, hvor GoGreen kun medtager de grønneste og for hele København.
Formålet med guiden er at hjælpe borgerne til nemt og hurtigt at finde miljøvenlige varer i bydelen, og øge kendskabet til de forskellige miljømærker. Det er også et godt signal at sende under Sharing Copenhagen, at vi deler vores viden om de lokale butikker.
Økonomi
Budget for Guide til grønne indkøb i Valby 2014 |
|
Post |
Pris |
Trykning af folder (4500 stk.) |
7.800 |
inkl. tryk papskilte (45 stk.) |
|
inkl. tryk plakat (2 stk.) |
|
Opsætning/korrektur |
1.200 |
Folderholder (30 stk.) |
700 |
Lancering af folder |
300 |
Presseomtaler |
0 |
I alt |
10.000 |
Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2014.
Lisbeth Ritter