Valby Lokaludvalgs bidrag til udviklingen af nærdemokratiet i København
Valby Lokaludvalgs bidrag til udviklingen af nærdemokratiet i København
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 11. februar 2003
Åbne punkter
4. Valby Lokaludvalgs bidrag til udviklingen af nærdemokratiet i København
VL 26/2003
Formanden indstiller,
at Valby Lokaludvalg drøfter muligheder og begrænsninger i Valby Lokaludvalgs-modellen.
at der nedsættes en arbejdsgruppe, som arbejder videre med spørgsmålet om, hvordan Valby Lokaludvalg kan bidrage til drøftelsen i Københavns Kommune om udviklingen af nærdemokratiet i København.
RESUME
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i Københavns Kommune har fået til opgave at komme med forslag til udviklingen af nærdemokratiet i København.
Valby Lokaludvalg er etableret som et nærdemokratisk forsøg
for en 4 årig periode. Det i sig selv gør det relevant, at Valby Lokaludvalg
gør status på de erfaringer Lokaludvalget har gjort sig – indtil videre - med modellen. I forhold til
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings drøftelse om udviklingen af
nærdemokratiet i København, vil det være
naturligt, at erfaringerne med Valby Lokaludvalgs-modellen bliver en del af
denne drøftelse.
Det indstilles derfor, at Valby Lokaludvalg drøfter muligheder og begrænsninger i Valby Lokaludvalgs-modellen samt, at Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe, som arbejder videre med spørgsmålet om, hvordan Valby Lokaludvalg kan bidrage til drøftelsen i Københavns Kommune om udviklingen af nærdemokratiet i København.
SAGSBESKRIVELSE
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i Københavns Kommune har fået til opgave at komme med forslag til udviklingen af nærdemokratiet i København.
Fra september 2002 og frem til ultimo januar 2003 har Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling været initiativtager til en dialogproces med borgerne i København. Det har bl.a. resulteret i en rapport fra 4 nedsatte arbejdsgrupper, som indeholder en lang liste af ideer og forslag til fornyelse af hverdagens demokrati.
I den nærmeste fremtid - dvs. februar til maj - skal Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøfte de ideer og forslag, som er kommet ud af dialogen med borgerne og udarbejde sit forslag til udviklingen af nærdemokratiet. Herefter vil Udvalget sende sit forslag i høring i maj måned. Med baggrund i de indkomne høringssvar skal Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i juni udarbejde et endelig forslag om udviklingen af nærdemokratiet, som skal fremsendes til Økonomiudvalget og herefter Borgerrepræsentationen.
Valby Lokaludvalg er etableret som et nærdemokratisk forsøg
for en 4 årig periode. Det i sig selv gør det relevant, at Valby Lokaludvalg
gør status på de erfaringer Lokaludvalget har gjort sig – indtil videre - med modellen; Hvilke
muligheder og hvilke begrænsninger giver Valby Lokaludvalg
s-modellen? I forhold
til Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings drøftelse om udviklingen af
nærdemokratiet i København, vil det være
naturligt, at erfaringerne med Valby Lokaludvalgs-modellen bliver en del af
denne drøftelse.
Det indstilles derfor, at Valby Lokaludvalg drøfter muligheder og begrænsninger i Valby Lokaludvalgs-modellen samt, at Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe, som arbejder videre med spørgsmålet om, hvordan Valby Lokaludvalg kan bidrage til drøftelsen i Københavns Kommune om udviklingen af nærdemokratiet i København.
ØKONOMI
-
HØRING
-
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG VEDLAGT
-
Ejner Jensen