Mødedato: 10.12.2024, kl. 19:00
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Valby Lokaludvalgs svar på offentlig høring om vejændringer ved Ålholm Skole

Se alle bilag
Valby Lokaludvalg skal drøfte og beslutte fagudvalget Byudvikling & Trafiks udkast til positivt svar på offentlig høring om vejændringer ved Ålholm Skole, der etablerer en trafikalsk tryghedszone omkring skolen i morgentimerne. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller, 

1. at Valby Lokaludvalg drøfter og beslutter udkast til høringssvar. 

Problemstilling

I forbindelse med budget 2021 blev der afsat midler af til en bydækkende screening af skoleveje til 130 skoler for at begrænse motortrafikkørsel i tidsrummet 7.30-8.30. Af de 130 skoler blev 70 skoler udpeget, hvor det er muligt at etablere indkørselsforbud for motorkøretøjer i forbindelse med mødetid om morgenen. Indkørselsforbuddet er allerede blevet etableret ved 18 skoler siden 2022 med positiv effekt.

I budget 2024 er der afsat yderligere midler af til at etablere 30 tryghedszoner over de næste tre år og her er Ålholm Skole blevet udpeget.

Høringsmateriale kan tilgås her Høringsportalen | Vejændringer ved Ålholm Skole

Løsning

Fagudvalget Byudvikling & Trafik har behandlet høringen og udkast til svar, der bakker op om forslaget, er vedlagt som bilag. 

Høringsfrist 12. december 2024.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top