Mødedato: 10.12.2013, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Drøftelse vedr. status på kvartermanager

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1) At Valby Lokaludvalg drøfter punktet

Problemstilling

Valby Lokaludvalg besluttede på dets møde i november at yde fortsat støtte til kvartermanagerprojektet under forudsætning af at projektets øvrige parter finansierer lønomkostningerne, og under forudsætning af at de to handelsstandsforeninger indleder en dialog om sammenlægning, med henblik på at skabe en model hvorigennem kvartermanagerprojektet bliver finansieret via handelslivet.

Løsning

At Valby Lokaludvalg drøfter punktet på baggrund af en indledende status på projektet.


Lisbeth Ritter

Beslutning

Der har været afholdt møde mellem handelsforeningerne, hvor der blev aftalt en proces for et oplæg til en sammenlægning af handelsforeningerne.
Der er endnu ikke lagt en fast tidsplan for afholdelsen af generalforsamlinger m.v., hvor en sammenlægning/fusion kan vedtages.
Det blev understreget, at fusionen af handelsforeningerne er essentiel for gennemførslen af Sammen om Valby C.
Til top