Lokalplan Kulbanevej Øst - drøftelse og vedtagelse af høringssvar
Indstilling
Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. forslag til lokalplan Kulbanevej øst
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt forslag til lokalplan for Kulbanevej øst i høring.
Forslagene vil muliggøre udvikling af et område ved Kulbanevej/Retortvej med bl.a. boliger og daginstitution med op til 45.000 m2 nybyggeri. Der stilles krav om 25 % almene boliger. Området udgør et bindeled til Grønttorvsområdet. I planen indgår en omlægning af Kulbanevej, som vil medvirke til at fremme denne sammenhæng, og som vil forbedre trafiksikkerheden. I planen indgå endvidere it-virksomheden DXC’s ejendom, der opretholdes til serviceerhverv, samt et areal, der fastlægges til en kombination af regnvandsbassin og rekreative formål. Der fastlægges 52 træer som bevaringsværdige, og der stilles krav om plantning af mindst 150 nye træer i området som helhed.
Planen kan ses i sammenhæng med planen for hele Kulbanekvarteret, der er udarbejdet i forbindelse med områdefornyelsens arbejde.Udover det ovennævnte indeholder lokalplanen et rekreativt grønt areal med regnvandsbassin.
Der blev afholdt virtuelt borgermøde om lokalplanen d. 27. oktober.
By&Trafik drøftede lokalplanen på møde d. 2. november og har på baggrund af drøftelser, høringssvar til den interne høring i janaur 2020 og borgermødet udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar.
Høringsmaterialet kan ses via Bliv Hørt
Løsning
Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar til forslag til lokalplan Kulbanevej øst
Videre proces