Evaluering af Frivillig Fredag og frivilligprisfest
Indstilling
Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg evaluerer processen omkring Frivillig Fredag og selve uddelingen af Valby Lokaludvalgs 1. frivilligpris.
Problemstilling
På lokaludvalgets møde i april 2017 vedtog udvalget at indstifte en frivillighedspris for at lade lokalsamfundet sætte lys på det frivillige og det sociale arbejde, der finder sted i vores bydel. Prisen blev uddelt fredag d. 29. september i forbindelse med den nationale 'Frivillig Fredag'.
I forbindelse med prisuddelingen blev der afholdt en lille konference/prisfest med oplæg af Maria Kavita Nielsen, direktør i Mind Your Own Business, og paneldebat med deltagelse af debattører fra 9 politiske partier.
Løsning
Valby Lokaludvalg evaluerer processen omkring Frivillig Fredag og selve konferencen og uddelingen af Valby Lokaludvalgs 1. frivilligpris med fokus på hvorvidt arrangementet skal gentages og eventuelle læringspunkter.
Beslutning
Valby Lokaludvalg drøftede arrangementet. Der var kommentarere vedr. debatformen, hvor meget man vidste om de indstillede inden, måden at vælge vinderen på.
Generelt ros til ide og arrangement.