Borgermøde i forbindelse med Kommuneplan 2024
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
2. at Valby Lokaludvalg planlægger borgermødets afvikling.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg besluttede i forbindelse med den interne høring af Kommuneplan 2024 at gennemføre en Borgerpanelundersøgelse og afholde et borgermøde kombineret med årets repræsentantskabsmøde i forbindelse med den offentlige høring af planen.
Løsning
Forpersongruppen har besluttet at borgermødet skal have fokus på boligøkonomi og have form af en politisk debat.
Valby Lokaludvalg skal desuden planlægge afvikling af mødet, herunder evt. dialog med repræsentantskabet.
Økonomi
Arrangementet dækkes af den allerede udmøntede pulje til borgerdialog.
Videre proces
Sekretariatet varetager den endelige planlægning og kommunikation af arrangementet.
Input fra Borgerpanelundersøgelsen og borgermødet kan medtages i lokaludvalgets svar på den offentlige høring, der behandles på oktobermødet.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt og nærmere info kommer ud, når program er fastlagt.