Høring Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5
Indstilling
Sekretariatet indstiller
1. at Valby Lokaludvalg godkender høringssvaret.
Problemstilling
Miljøkonsekvensrapport for Metrolinje M5 er i offentlig høring frem til den 26. september 2024. Fagudvalget Byudvikling & Trafik har drøftet høringen på møde den 27. august og indstiller høringssvar til godkendelse.
Høringsmaterialet kan tilgås her:
https://blivhoert.kk.dk/hoering/miljokonsekvensrapport-metrolinje-m5
Løsning
Byudvikling og Trafik finder ikke, at der er konkrete forhold i høringsmaterialet, der berører Valby.
Udvalget ønsker dog at gøre opmærksom på et generelt behov for at videreudvikle den højklassede kollektive transport med udgangspunkt i Valby, hvor metroen ender kort efter bydelsgrænsen.
Videre proces
Når den offentlige høring er afsluttet, udarbejder Københavns Kommune en hvidbog over alle høringssvarene. Hvidbogen forventes behandlet i Borgerrepræsentationen ultimo 2024 sammen med godkendelse af miljøkonsekvensrapporten og § 25-tilladelsen. Den endelige udstedelse af § 25-tilladelsen forudsætter, at Folketinget vedtager en anlægslov for projektet.