Orientering om svar på henvendelse om tryghedszoner ved Hanssted Skole
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
I 2024 vedtog Borgerrepræsentationen bevillinger til at indføre 30 tryghedszoner over de næste tre år, og Hansteds Skole er en af de skoler, som er blevet udpeget. Tryghedszonerne indebærer indførsel af tidsbestemte indkørselsforbud for motorkøretøjer mellem kl. 7.30-8.30.
Hansteds Skole er blevet hørt om tryghedszonerne og har svaret positivt tilbage.
Løsning
Svar på henvendelsen hastede, fordi forvaltningen ønsker at indføre tryghedszonerne inden efterårsferien. Derfor blev henvendelsen drøftet i fagudvalget Byudvikling & Trafik den 27. august 2024 og svaret indsendt umiddelbart efter.
Byudvikling & Trafik har to konkrete forslag til ændring af den foreslåede skiltning og ønsker, at etableringen af tryghedszonen bliver fulgt op af en analyse af, om tiltaget har den ønskede effekt.