Mødedato: 10.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Endelig godkendelse af kommentar til naboorienteringer vedr. Torveporten

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, 

1) at Valby Lokaludvalg godkender kommentar til 2 naboorienteringer vedr. byggeri på Torveporten Nord. 

Problemstilling

En bygherre har ansøgt om dispensation fra lokalplan 462-4 om tilladelse til at reducere antallet af parkeringspladser ved at byggeri ved Torveporten nord (byggeflet 1, 2 og 3 i lokalplanen). Begrundelsen er stationsnærhed og at en del af boligerne er studieboliger. 

I samme område søger bygherre om, at op til 50% af boligerne kan fritages for kravet om en gennemsnitlig boligstørrelse på 95m2. Lokalplanen tillader at op til 25% af boligerne kan fritages. 

For begge ansøgninger henholder bygherre sig til at en senere Kommuneplan 2019 har andre krav til parkering samt lejlighedsstørrelser, end den kommuneplan, der var gældende, da lokalplanen blev vedtaget. 

Teknik- og Miljøforvaltningen har indstillet, at dispensationerne imødekommes. 

Naboorienteringerne blev modtaget d. 14. juni med en svarfrist 5. juli. Formand Micahel Fjeldsøe udarbejdede, med godkendelse af By&Trafik, en kommentar, der blev indsendt med forbehold for lokaludvalgets godkendelse på ordinært møde d. 10. august. 

Den indsendte kommentar er vedlagt. 

Løsning

Valby Lokaludvalg godkender kommentar

 

Videre proces

 

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer om dispensation kan gives, eller om sagen skal sendes til behandling i Teknik- og Miljøudvalget. 

Beslutning

Vi bekræfter høringssvaret og sender sammen med en anmodning om at blive inddraget i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen og bygherre om den nærmere udformning af projektet på de punkter, dispensationerne vedrører. 
Til top