Mødedato: 10.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring vedr. dispensation til opførsel af 2 træbroer i Damhussøen

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, 

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. dispensation til opførsel af 2 træbroer i Damhussøen

Problemstilling

Damhusdæmningen skal klimasikres og forholdene for cyklister og gående skal forbedres. I den forbindelse ønsker Københavns kommune at anlægge to træbroer ud i Damhussøen. Damhussøen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, som indebærer et forbud mod tilstandsændringer. Anlæggelsen af broerne kræver derfor dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. 

Hovedformålene i projektet er: 

 • At forhøje et afgrænset forløb på dæmningens midterstykke med op til 30 cm for at klimasikre engområdet. Dette tiltag er en del af et større klimatilpasningsprojekt, der løber over mange år.

• At udvide dæmningen i bredden, idet der ønskes bedre vilkår for gående og cyklende trafikanter både på tværs og på langs af dæmningen.

• At forbedre adgang og oplevelsesmuligheder til Damhussøen

Der lægges op til at give en dispensation til 2 træbroer på disse vilkår: 

1. der må ikke placeres, flagstænger eller parasoller på broerne

2. Der må ikke placeres belysning på broerne

3. Der må ikke anvendes trykimprægneret træ

4. Evt. metaldele skal udføres i matte, ikke skinnende materialer.

Der har tidligere været en træbro på den ene placering. 

By&Trafik drøftede høringen på møde d. 3. august og udarbejdede vedlagte forslag til høringssvar

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

 

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt
Til top