Mødedato: 10.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring af forslag til kommuneplantillæg for Vigerslev Midtpunkt Bydelscenter

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, 

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. forslag til kommuneplantillæg for Vigerslev Midtpunkt Bydelscenter

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har sendt et forslag til kommuneplantillæg for Vigerslev Midtpunkt Bydelscenter i høring. 

Baggrunden for kommuneplantillægget er, at grundejer for bebyggelsen i Vigerslevvej Midtpunkt Bydelscenter (Lidl) har fremsendt et ønske om en ændring af den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker fra 500m2 til ca. 1.000 m2, idet de ønsker bedre muligheder for at udleje deres ejendom.
Kommuneplantillægget ændrer den maksimale størrelse for udvalgsvarer til 1.000 m2 bruttoetagemetre. Det vurderes:
• at kommuneplantillægget vil muliggøre en opgradering af ejendommen med nye lejere og dermed bidrage til en positiv udvikling af Kulbanekvarteret, idet det har vist sig vanskeligt at udleje de eksisterende mindre butikslejemål på denne placering.
• at de nye muligheder for at udleje butikker i bydelscentret ikke vil tiltrække større udvalgsvarebutikker fra Valbys bymidter i væsentlig grad, og at grundlaget for større udvalgsvarebukker i Valby og Gammel Køge Landevejs bymidter således fastholdes.

Forslaget var i intern høring i foråret. Valby Lokaludvalg vedtog d. 9. marts høringssvar til den interne høring. 

By&Trafik drøftede høringen på møde d. 3. august og udarbejdede vedlagte udkast til høringssvar, der gentager lokaludvalgets holdning fra den interne høring. 

 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

 

Videre proces

 

Efter endt høring sendes forslaget til afstemning i Borgerrepræsentationen

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt
Til top