Mødedato: 10.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Drøftelse af kommentar til sagen om Dragen, Sneglen og Mosaikbænken i Folehaven

Indstilling

Formanden indstiller 

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager kommentar til sagen om Dragen, Sneglen og Mosaikbænken 

Problemstilling

I Områdefornyelsen Folehavekvarterets arbejde med det centrale byrum foran Vigerslev Bibliotek er der arbejdet med idéoplægget HAVEN, der lægger op til at fjerne de tre byrumselementer Dragen, Sneglen og Mosaikbænken, som har stået på pladsen siden 2006.

Elementerne er lavet af Nana Mikkelsen sammen med kvarterets børn, og hun er ked af at det er besluttet, at de skal fjernes. Det har givet anledning til yderligere dialog om, om der er
elementer, der skal bestå i det nye byrum.

Derfor afholder Områdefornyelsen et ekstraordinært styregruppemøde den 19. juni, hvor styregruppen skal tage endelig stilling til, om der skal arbejdes med at bevare nogle af elementerne i den nye plads. 

Derfor har de bedt om en kommentar fra Valby Lokaludvalg. 

Sagen er forbehandlet på et ekstraordinært møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 10. august. Udvalget fremlægger forslag til kommentar til vedtagelse. 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager kommentar, der fremlægges på mødet. 

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget fremlagde et udkast til en kommentar. Kommentaren blev godkendt. 
Til top