Mødedato: 10.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Bevilling til midlertidige aktiviteter på Smedestræde

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg tager orienteringen om bevilling af midler til efterretning
2) at Valby Lokaludvalg nedsætter et udvalg til forbehandling af ansøgninger til puljen for midlertidige aktiviteter på Smedestrædegrunden
3) at Valby Lokaludvalg godkender kriterier for tildeling af støtte fra puljen for mildertidige aktiviteter på Smedestrædegrunden

Problemstilling

Københavns Kommune ejer grunden på Smedestræde 2/Valby Langgade 54.
Grunden var primo 2013 sat til salg og der var planer om supermarked eller andet på grunden. 
Valby Lokaludvalg rejste i samarbejde med Kultur Valby og andre lokale aktører et ønske om placeringen af et nyt Biblioteks- og teaterhus på grunden. Projektet vil kunne løse en del udfordringer for Valby Bibliotek og frigive plads til yderligere idræt i Prøvehallen.
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede penge til udsættelse af salget samt midler til udarbejdelse af et skitseprojekt. Det er lokaludvalgets håb, at der bevilges penge til projektet på Københavns Kommunes Budget for 2015.
I den mellemliggende periode har Valby Lokaludvalg haft flere aktiviteter på grunden, f.eks. miljøaktiviteter. Der har også været aktører andre steder fra, der har haft projekter på grunden.
I forbindelse med de midlertidige projekter har der været rejst ønske om brug af bygningerne på grunden også.
Københavns Ejendomme har lavet en vurdering af, hvad der skulle til, for at den ene bygning kunne bruges igen og forvaltningen har arbejdet med forskellige modeller for midlertidige aktiviteter.

I den forbindelse fik Kultur- og Fritidsudvalget fremlagt 3 scenarier:

 1. Pulje til flere aktiviteter (100.000 kr.) 
 2. Større areal og pulje til aktiviteter (600.000 kr.)
 3. Istandsættelse og aktivering af lokaler (350.000 kr.) Kultur- og Fritidsudvalget vedtog scenarie 1. Se indstilling og beslutning i bilag 1.

Den vedtagede pulje administreres i Valby Lokaludvalg.

Det foreslås, at puljen administreres efter samme model som Kulbanepuljen (penge fra Banedanmark til aktiviteter ved Kulbanevej) Det vil sige at puljen administreres af Valby Lokaludvalgs sekretariat.

Konkret foreslås det, at der nedsættes et udvalg på 3 lokaludvalgsmedlemmer til behandling af ansøgninger til denne pulje. Der udpeges desuden et lokaludvalgsmedlem som suppleant.
Ansøgninger sendes til sekretariatet. Sekretariatet laver en beskrivelse og indstilling ud fra kriterierne. Herefter sendes ansøgning og indstilling/beskrivelse til udvalget via mail. Udvalget svarer derefter indenfor 3 dage.
På denne måde vil ansøgere kunne få hurtigt svar på deres ansøgninger og komme videre med projektet.
Det foreslås, at medlemmerne i dette udvalg er forskellige fra det ordinære puljeudvalg, da kriterierne og metoden for tildeling af midler er forskellig.

Det understreges, at denne metode kun kan bruges, da det er ekstraordinære midler, der ikke indgår i lokaludvalgets ordinære puljemidler.
Modellen er tidligere godkendt i forbindelse med Kulbanepuljen, ligesom Kultur- og Fritidsforvaltningen har sagt god for modellen.





Løsning

Valby Lokaludvalg nedsætter udvalg til behandling af ansøgninger og støtte til midlertidige aktiviteter på Smedestræde.
Det foreslås, at udvalget i 2014 består af Henrik Palsmar (Henrik har arbejdet med projektet fra starten, sidder i By&Trafik gruppen samt Miljøgruppen), Erhard Nielsen (Erhard sidder i By & Trafik gruppen og Miljøgruppen og arbejder med Økologisk marked og andre aktiviteter i Miljøgruppen) samt Anders Jørgensen (Anders sidder i Kultur- og Idrætsgruppen og er engageret i lokalt kulturliv) som suppleant foreslås Michael Fjeldsøe.
Dette vil sikre en sammensætning, hvor der både er viden om byliv, grønne løsninger og kulturlivet.

Sekretariatsbetjeningen vil være udvalgssekretær Dorthe Eren.

Økonomi

Midlerne administreres som en separat pulje. 

Puljen er udgiftsneutral i forhold til Valby Lokaludvalgs ordinære midler. 


Michael Fjeldsøe
 

Beslutning

Ad. 1 Taget til efterretning
Ad. 2 Godkendt. udover dem, der er nævnt i sagsfremstillingen ønsker Birgitte Vind at indtræde i udvalget.
Til top